Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag afslører: Sker til efteråret
LÆS OGSÅ: Disse stjerner medvirker i "Bag enhver mand"
Fans af dramaserien "Bag enhver mand" kan godt begynde at glæde sig.
DR har nemlig givet grønt lys til endnu en sæson af successerien, og inden længe begynder optagelserne.
Det fortalte Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag, der står bag serien, da SE og HØR mødte dem på Smukfest.
- Vi sidder lige nu og skriver på "Bag Enhver Mand 2", som vi nu endelig officielt kan sige kommer ud.
- Vi går i optagelser til efteråret, lød det fra det spændte makkerpar.
Serien, der omhandler køkkenchefen Michael og soufchefen Naja, havde da også en åben afslutning, da det sidste afsnit rullede over skærmen.
Og derfor er skaberparret begejstrede for, at DR er klar på endnu en sæson.
- Det gik jo rigtig, rigtig godt med den første sæson.
- Så vi er glade for, at vi kan lave en sæson mere, og vi glæder os til, at vi kan gøre det endnu bedre, sagde de.
Men inden arbejdet for alvor går i gang, skal makkerparret nyde et par dage i Bøgeskoven i Skanderborg.
- Vi glæder os til to gode dage med en masse god dansk musik og til at hygge os med vores venner, lød det.
Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag forventer, at sæson to lander i 2025.