Streaming16. august 2024

Kæmpe sparerunde på Discovery: Mette Cornelius blandt de fyrede

12 ud af 20 medarbejdere bliver fyret fra Discoverys sportsredaktion, skriver mediet Bold
Mette Cornelius.
Mette Cornelius.
 Foto: Scanpix Denmark

Studievært Mette Cornelius er netop vendt hjem fra OL, som hun har dækket som studievært for Discovery.

Men det kendte TV-ansigt vender hjem til en fyreseddel - oven i købet med en fritstilling oveni, hvilket betyder, at hun ikke skal møde på arbejde igen.

Det bekræfter hun over for Bold.

Mediet erfarer, at samme skæbne har ramt 11 af Mette Cornelius 20 kolleger.

- Jeg kan bekræfte, at der er foretaget en omstrukturering i sportsafdelingen i Danmark. Jeg vil gerne takke for mange års dedikation og for det fremragende arbejde, sports-teamet har bidraget med. Sport er fortsat vigtigt for Warner Bros. Discovery.

- Vi ser frem til blandt andet mange flere Grand Tours, Tennis Grand Slams og Olympiske Lege, siger Søren Klæstrup, Sportsdirektør hos Warner Bros. Discovery Danmark, til Bold.

Det vides ikke, hvad Mette Cornelius nu skal lave. På sin Instagram har hun blot lagt en story på, hvor hun har skrevet "Mod nye sejre".

Der er ikke sat navne på de øvrige fyrede.

Sponsoreret indhold