Streaming9. august 2022

Kardashian-kilde er stensikker: Pete Davidson og Kim Kardashian er HELT færdige

Der er ingen chance for, at det labre stjernepar finder sammen igen, lyder det fra en kilde tæt på Kardashian-klanen
Kim Kardashian og Pete Davidson til årets Met Gala i New York.
Kim Kardashian og Pete Davidson til årets Met Gala i New York.
 Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Nu er det slut for Kim Kardashian og Pete Davidson

De fandt hinanden under indspilningerne til et afsnit af sidste års "Saturday Night Live", og siden da har romancen i den grad blomstret mellem realitydronningen Kim Kardashian og komikeren Pete Davidson.

Men intet varer evigt og da slet ikke i Hollywood-land.

Det er kun få dage siden, at nyheden breakede om, at Kete ikke længere er en ting.

Og selvom hverken den 41-årige Kim Kardashian eller den 28-årige Pete Davidson har kommenteret eller bekræftet bruddet, så har den ordsmedsprovokatøren Kanye West været på banen for at erklære Davidson for død.

Kim Kardashian fik slæbt Pete Davidson med til en masse vilde arrangementer. Blandt andet dukkede de op sammen til den årlige kendismiddag i Det Hvide Hus i Washington, USA.
Kim Kardashian fik slæbt Pete Davidson med til en masse vilde arrangementer. Blandt andet dukkede de op sammen til den årlige kendismiddag i Det Hvide Hus i Washington, USA.
 Foto: Ritzau Scanpix

Ifølge en Kardashian-kilde er det dog ikke et stort drama, der er årsag til, at parret har valgt at sige stop.

- De har helt klart kølet tingene ned. Tingene gik virkelig hurtigt i starten, da han kunne rejse frem og tilbage for at se Kim, men hans kalender er blevet helt proppet, siger kilden til People og fortsætter:

- Pete er stadig mega ked af det over bruddet.

- De kom virkelig godt ud af det med hinanden og havde det virkelig sjovt sammen, men det føles som om, tingene gik sin gang.

Ingen chance for genforening

En anden kilde slår fast, at der ikke er nogen chance for, at parret finder sammen igen.

- Det var et venskabeligt brud. De havde talt om at afslutte deres forhold i et stykke tid. Det her kom ikke pludseligt, lyder forklaringen.

Kim Kardashian og Pete Davidson trak overskrifter, da de dukkede op sammen til årets Met Gala. Her var Kim nemlig iklædt Marilyn Monroes gamle kjole.
Kim Kardashian og Pete Davidson trak overskrifter, da de dukkede op sammen til årets Met Gala. Her var Kim nemlig iklædt Marilyn Monroes gamle kjole.
 Foto: John Nacion/Ritzau Scanpix

- Og det var en gensidig beslutning. At finde sammen igen ligger ikke i kortene lige nu.

"The Kardashians"-stjernen havde ellers gjort forsøget med langdistanceforholdet.

Pete Davidson fik nemlig besøg af SKIMS-grundlæggeren i Australien, hvor han har opholdt sig i forbindelse med indspilningerne til en kommende film.

Den unge komikerstjerne kommer dog nok ikke til at glemme Kimmy K i den nærmeste fremtid.

Han fik sig nemlig ikke bare en tatovering, men også et brændemærke for at markere sin kærlighed til realitydivaen.

I traumeterapi

Senest lyder det, at "The King of Staten Island"-stjernen har måttet en tur i en solid omgang terapi for at bearbejde bruddet fra Kardashian-stjernen.

Noget tyder på, at det dog ikke så meget er Kim, men i stedet hendes eksmand, Kanye West, der er årsag til, at Pete må søge professionel hjælp.

Rapperen har nemlig gennem en længere periode kørt en solid mobbekampagne mod Davidson.

Kim Kardashian og Pete Davidson nåede at være kærester i ni måneder.

Sponsoreret indhold