Kayla var med i dokumentarfilmen “De umyndige”: Sådan går det i dag
Hele sit liv, har Kayla følt sig svigtet af det system, der skulle passe på hende som barn. Hun har boet på tre bosteder og været i tre plejefamilier igennem sin barndom, og hver gang er det gået galt.
I dokumentaren “De umyndige” følger man 17-årige Kayla, der kæmper for at få en ungdomshybel, fordi hun ikke vil være hjemme hos hverken sin mor eller far.
Til sidst får Kayla at vide, at hun ikke kan få lov til at blive boende på sit bosted, når hun var fyldt 18, var det dråben for unge kvinde, der i stedet vælger at tage til Spanien, hvor hun begyndte sit nye liv.
– Jeg følte ikke, jeg havde noget valg, hvis jeg ikke fik mit efterværn. Hvis jeg ikke tog sagen i egne hænder, ville det ende galt. Det var som om, de (kommunen, red.) bare gav al deres ansvar væk, og så var det bare op til mig selv, fortæller hun i et interview med SE og HØR.
I halvandet år arbejdede Kayla som Travel Agent i Spanien, men nu er hun på vej hjem tilbage til Danmark, nu hvor dokumentaren har haft premiere. Hun er nemlig klar til at komme hjem og hjælpe med at gøre opmærksom på de problemer, børn, der bliver tabt i systemet, oplever.
– Jeg er det bedste eksempel på omsorgssvigt fra systemet, og jeg bliver nødt til at bruge det til at hjælpe andre unge, der har det på samme måde, som jeg har haft det.
Hun er ikke problemet
Efter dokumentaren er kommet ud, er der sket meget i Kaylas liv og hendes fremtidsudsigter.
– Dokumentaren har ændret mit liv. Nu er jeg kommet hjem fra Spanien, og jeg er klar til at lave megameget, der handler om børns rettigheder, fortæller hun.
Blandt andet deltager hun i podcasts, der sætter fokus på problemet, og for hende er det et helt nyt kapitel i hendes liv, der starter. Dokumentaren har været et springbræt for hende og hendes fremtid. Og det er en Kayla med et helt nyt overskud og glæde, der er kommet ud på den anden side.
– Jeg kan nu sige, jeg har givet slip. Jeg har fået det sidste ord, og endelig kommer både sandheden ud. Jeg føler, jeg har fået det ud af det, jeg skulle, og jeg har kunne give slip på al den vrede og det svigt, som jeg har oplevet før. Nu er det min historie, der står tilbage, fortæller hun og fortsætter:
– Det har altid været stillet sådan op, at det var mig, der var problemet. Det var mig, der overreagerede, da jeg ikke fik efterværn, men nu kan jeg se, og forhåbentlig kan andre også, at det var et svigt, de her mennesker fik lov til at gøre mod mig hele mit liv. Og der er aldrig nogen, der har sagt undskyld til mig.
Et talerør
Fordi Kayla aldrig har fået en undskyldning, er det også vigtigt for hende, at hun nu har fået det talerør, der gør det muligt at råbe folk op og gøre problemerne mere synlige. Hun vil vise danskerne, at det ikke er børnene, der er problemet, men et system, der er ved at briste.
– Jeg tror, det er vigtigt, folk opdager, at hvis man har et system, hvor børnene har det værre, når de kommer ud ad systemet, end da de kom ind, så har vi et problem, og det skal løses.
Kayla fortæller, at hun føler, hun er skabt til at hjælpe med at lave et bedre system, efter hun har oplevet det indefra på egen krop. Nu har hun fundet sig et talerør, og hun vil være med til at gøre verden til et bedre sted for de børn, der bliver tabt i systemet.