Streaming11. oktober 2023

”Korpset”-Patricia var sårbar for åben skærm: - Jeg kan se på mig selv, at jeg ikke har det godt

Afsnit fem blev endestationen for Patricia Thyberg efter en lang og hård dag. Efterfølgende kunne Patricia godt se på sig selv, at hun ikke var på toppen i slutningen af ”Korpset”
Patricia klarede sig igennem de første fire afsnit, men i begyndelsen af afsnit fem må hun melde fra i "Korpset".
Patricia klarede sig igennem de første fire afsnit, men i begyndelsen af afsnit fem må hun melde fra i "Korpset".
 Foto: Lars E. Andreasen/TV 2

LÆS OGSÅ: ”Korpset”-Patrick uddyber turbulent opvækst: Moren begik overgreb på ham

Instruktørerne blev ved indtil en af aspiranterne knækkede og trak sig fra programmet.

Det blev Patricia Thyberg som måtte rive sit nummer af.

Dagen hvor Patricia må forlade ”Korpset” begyndte som sådan fint, men da hun løb forkert og derfor ikke fik burger, pomfritter og cola, gik det kun en vej for Patricia.

Inden aspiranterne satte kursen mod Rubjerg Knude, brød Patricia sammen og fortalte til Frederikke, at hun var bange for at få et angstanfald.

Til SE og HØR sætter Patricia ord på, hvordan hun oplevede den sidste dag i ”Korpset”.

Et angstanfald kan være noget svær at spotte før det kommer, medmindre man kan se, at der er tårer på vej eller andet.

Men når Patricia Thyberg selv ser afsnittet, kan hun godt se, hvad der var på vej.

- Mest fordi jeg ved, hvordan jeg havde det, så kan jeg se på mig selv, at jeg for første gang, når vi står og skal træde an om morgenen, ikke har det særlig godt. Jeg var slukket mentalt den dag.

Patricia Thyberg var glad for, at angsten ikke var den altafgørende årsag til "Korpset"-exittet.
Patricia Thyberg var glad for, at angsten ikke var den altafgørende årsag til "Korpset"-exittet.
 Foto: Lars E. Andreasen/TV 2

Frederikke er den første person som er henne ved Patricia, da hun er ved at bryde sammen. Efterfølgende kan man se, at ”Momo” hjælper med at gøre Patricias ting klar.

- Det betyder rigtig meget. For det at have folk omkring mig, når jeg får et angstanfald kan gøre det endnu værre, hvis det er noget som jeg er lidt utryg i, eller hvis dem omkring mig ikke ved, at jeg kan få et angstanfald.

- Men hvis det er nogle som forstår mig og passer på mig i det og er der for mig i det, så er det virkelig med til at give en tryghed i det ellers ubehagelige.

Patricia blev hurtigt tæt med alle de andre aspiranter, og det var også med til at gøre det lettere at fortælle om angsten.

- Jeg kan huske, at jeg i lastbilen på min sidste dag siger, at de også skal med til mit bryllup. Jeg har altså kendt dem i fire dage. Det siger noget om, hvor tæt man kommer på hinanden på kort tid.

Det skal selvfølgelig understreges, at Patricia ikke er forlovet med kæresten Tobias Hamann, og bryllupsinvitationen til medaspiranterne er derfor en hun af gode grunde ikke har sendt afsted.

Inden ”Korpset” frygtede Patricia, at angsten ville blive afgørende for hende i ”Korpset”.

Og selvom det selvfølgelig ikke var irrelevant at kroppen brugte meget energi på at være i panik under et angstanfald, blev det en personlig sejr for Patricia, at hun i sidste ende forlod programmet på grund af fysikken.

Sponsoreret indhold