Streaming23. maj 2024

Krig i Kardashian-familien: - Har du set det lort, hun laver nu?

De mange medlemmer af Kardashian-klanen er bestemt ikke tilfredse med Caitlyn Jenners seneste projekt
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Kardashian-klanen er tilbage med femte sæson af "The Kardashians".
 Video: Disney+

LÆS OGSÅ: Iskold stemning mellem Kim og Khloé Kardashian: - Hun er ikke til at holde ud

En ny sæson af "The Kardashians" har netop fået premiere, og det betyder naturligvis, at den står på meget mere Kardashian-gossip.

I seriens sæsonpremiere viser det sig, at Kardashian-medlemmerne bestemt ikke er glade for Caitlyn Jenners seneste "kreative" projekt.

Den tidligere OL-atlet har nemlig valgt at medvirke i en kommende dokumentarserie, "House of Kardashian", der angiveligt skal fortælle alle Kardashian-familiens hemmeligheder.

I det nyeste afsnit af "The Kardashians" diskuterer Kourtneys ekskæreste Scott Disick og Khloé Kardashian, at Caitlyn Jenner er med i den kommende dokuserie.

Scott Disick og Khloé Kardashian forstår ikke, hvorfor Caitlyn Jenner stiller op i ny dokumentarserie.
Scott Disick og Khloé Kardashian forstår ikke, hvorfor Caitlyn Jenner stiller op i ny dokumentarserie.
 Foto: Disney+/Hulu

- Har du set det lort, hun laver nu?, lyder det fra en frustreret Disick.

Og ja, den 39-årige Khloé Kardashian har ganske rigtigt set traileren til "House of Kardashian" og føler sig også ramt af situationen.

- Caitlyn er fuldstændig fri til at gøre, hvad hun vil, siger Khloé Kardashian og fortsætter:

- Jeg synes, det er mærkeligt, at hun vil gå med til at lave en dokumentar, som jeg forestiller mig, ikke forsøger at fremstille os i det mest positive lys. Jeg ved bare, at hun ikke ville kunne lide det om sig selv.

Den nye sæson af "The Kardashians" har netop fået premiere.
Den nye sæson af "The Kardashians" har netop fået premiere.
 Foto: Disney+/Hulu

Caitlyn Jenner har ikke just været sød ved sin ekskone, Kris Jenner, siden de blev skilt i 2015. Blandt andet valgte Caitlyn at lange ud efter sin tidligere hustru, da hun i 2017 udkom med en bog.

Kris Jenner har alligevel været god til at tilgive og valgter blandt andet at hjælpe Caitlyn med sin YouTube-profil tilbage i 2021.

- Det her var min far i 24 år. Det gør også ondt på mig. Og jeg var meget tæt med Bruce. Bruce og jeg plejede at ligge i sengen og se "Unsolved Mysteries" hele tiden", siger Khloé om Jenner, der i 2015 sprang ud som transkønnet og gik fra Bruce til Caitlyn.

"The Kardashians" kan streames på Disney+.

Sponsoreret indhold