Streaming4 timer siden

Kun tre dommere i "MasterChef": Her er forklaringen

Når den nye sæson af "MasterChef" bliver det med tre dommere i spidsen fremfor fire. Nu forklarer programmets redaktør, hvorfor produktionen har droppet en fjerde dommer
Når TV 3 og Viaplay blænder op for den 11. sæson af "MasterChef" bliver det med en dommer mindre end på billedet her. 
Når TV 3 og Viaplay blænder op for den 11. sæson af "MasterChef" bliver det med en dommer mindre end på billedet her.
 Foto: Viaplay/Metronome

LÆS OGSÅ: TV 2 fjerner program om Flying Superkids

For knap et år siden blev det meldt ud, at Thomas Castberg stoppede som dommer i "MasterChef" efter 12 år på skærmen.

Men produktionen bag programmet har valgt ikke at hive en erstatning ind.

Det vil sige, at det bliver dommertrioen Dak Wichangoen, Jesper Koch og Jacob Mielcke, som skal smage og bedømme, når den nye sæson inden længe får premiere.

Ifølge redaktør Trine Kongegaard er vurderingen, at en dommertrio også kan fungere.

- Vi har været rigtig glade for at have Thomas Castberg som en del af "MasterChef"-holdet, men han havde et ønske om at prøve noget nyt efter mange år som dommer.

- Vi vurderede, at konstellationen med tre dommere også kunne fungere rigtig fint, og derfor har vi ikke ønsket at finde en ny dommer efter Castbergs exit, fortæller redaktøren til SE og HØR.

Den 11. sæson af "MasterChef" får premiere 27. januar på Viaplay og TV 3.

Sponsoreret indhold