Låååve og liebhaveri: Lars Elbæk har lært så meget af Farnaz

LÆS OGSÅ: Lars Elbæk kvæstet under optagelser
For 13 år siden mødte Lars Elbæk sin Farnaz på en datingside for eliten, hvor hun nåede at skrive til ham, inden hans gratis prøveperiode udløb - og det fik stor betydning for ikke blot hans liv, men også hans karriere.
For hustruen har haft kæmpe indflydelse på forretningen, fortæller han stolt til SE og HØR.
– Jeg har lært rigtig meget af hende. Jeg har virkelig lært noget.
Den største forandring er simpelthen at kunne tage styringen. At det ikke bare er sælgerne, der bestemmer alt, men at det er os, der ved mest om det. Hvis du har tillid til, at vi skal tage salget, så er vi rigtig beærede og glade for det, og så må vi se, om det virker som et samarbejde. Men vi ved det bedst. Hvis du selv ved det bedre, så gør det selv.
Nej til udlandet
Det betyder, at forretningen boomer, og der også er stor interesse fra udlandet. Men der er svaret nej. For Elbæks vil gerne koncentrere sig om deres speciale: Liebhaveri til toppen af Danmark.
– Men det er da et skulderklap i hvert fald til min kone, som har været med til at forme det. Hvor jeg jo ligesom er formet af en anden verden i mit tidligere virke som mægler. Jeg har ligesom givet hende frit spil.
Det er meget sjovt, når der kommer nogen ude fra, som ikke har haft noget med det at gøre før, og siger: Hvorfor gør man det? Hvorfor gør man ikke sådan her og sådan her?
Det har været en øjenåbner for mig at se markedet på en anden måde og se, hvordan vi gør tingene på en anden måde.

Parforhold og parløb
Ægteparret har en regel om, at de ikke arbejder i hjemmet.
– Men den bliver ikke overholdt, erkender parret.
Det er dog meningen, at forretningen skal drives fra den gamle garage på grunden. Men opgaverne har det med at hobe sig op, når man har fundet sin niche i markedet.
Derfor er arbejdet som oftest alligevel flyttet med videre fra kontoret og ind i huset.
– Vi er jo kun to. Så der er grænser for, hvad vi kan kapere. Derfor er der rigtig mange opkald og rigtig mange ting hele tiden.