Streaming6. august 2024

"Landmand søger kærlighed": Her lever gnisten stadig

Svarene er alt fra "hemmeligt" til "stadig single", når man spørger sidste års deltagere om, hvordan kærligheden har det
x
Sanne Schiørring er fortsat single, men håber på at finde en kæreste.
 Foto: René Schütze

LÆS OGSÅ: Bianca slår rekord i "Landmand søger kærlighed"

Sidste år søgte seks landmænd kærligheden i bedste sendetid.

Men hvordan går det i dag - det kan du få overblikket over herunder.

Sanne og Nikolaj datede i nogle måneder.

– Nikolaj og jeg dater ikke længere, men vi har fået et venskab ud af det, siger Sanne Schiørring Madsen, 49, til SE og HØR.

Efter programmet sluttede datede Sanne og Nikolaj i nogle måneder, men i dag er de kun gode venner.
Efter programmet sluttede datede Sanne og Nikolaj i nogle måneder, men i dag er de kun gode venner.
 Foto: Anders Brohus/BLU

Hun har også stadig jævnligt kontakt med Kim og Jan, som flyttede ind på hendes gård i Dronninglund. Men selv om det ikke endte med den store kærlighed, så fik hun meget andet ud af programmet.

– Jeg har også fået nogle fantastisk venner i Lene (Beier, red.) og Camilla, som var planlægger, og Mette som står for hele programmet, så det kan godt være, jeg ikke mødte kærligheden, men jeg mødte kærligheden på en anden måde, jubler Sanne.

Samtidig har programmet sat skub i andre ting.

– Jeg bliver booket til foredrag. Der kom meget fokus på det med at kramme træer, men det handler ikke kun om det, men om, hvad naturen gør for mig, siger Sanne.

https://imgix.seoghoer.dk/20240806134351-166a9c19-67f1-4f61-981f-dbbe2e72b15e/5684d646-740c-4a47-9f1a-2dddb8d5fc1b.jpg
 Foto: Søren Jul Lamberth

Hemmelig status

Efter programmet sluttede fortsatte Carsten Gammeltoft, 29, og Maja, 28, med at date.

SE og HØR har været i kontakt med Carsten, der lige nu ønsker at holde sin og Majas kærlighedsstatus privat. Derimod vil han gerne fortælle om programmet.

– Det har været en god oplevelse. Men det var også dejligt, da det blev hverdag igen, og jeg kunne være mig selv, og der ikke var så meget opmærksomhed. Der var lige et tidspunkt, hvor det var lidt rigelig, siger Carsten, som fortsat arbejder som landmand til nabogården i Nørre Nebel i Vestjylland.

Ny kæreste

Gustav Alshauge, 30, fik rekordmange breve i programmet og der blev også til lidt kysseri med Jannie, men romantikken holdt ikke.

https://imgix.seoghoer.dk/20240806134351-166a9c19-67f1-4f61-981f-dbbe2e72b15e/2101664e-50e4-4371-aa1d-09ebdae08af7.jpg
 Foto: Søren Jul Lamberth

Efter optagelserne sluttede fandt Gustav sammen med Rikke Madsen. Hun bor i Christiansfeld mellem Kolding og Haderslev, og Gustav er også flyttet ned til hende og hendes to børn.

Vil date

Det lykkedes ikke for den 37-årige vestsjællandske stutteriejer Linea Pedersen at finde kærligheden.

– Jeg har ikke en kæreste, men jeg har datet lidt, siger den travle landmand, der har lært af programmet.

– Jeg har lært at tage det lidt mere afslappet. Jeg var meget opsat på, at jeg gerne ville familielivet og det var det, der fyldte og som var mit fokus.

https://imgix.seoghoer.dk/20240806134351-166a9c19-67f1-4f61-981f-dbbe2e72b15e/0a5653de-7c7a-498b-bcfb-6c0066f9fc9b.jpg
 Foto: Søren Jul Lamberth

– Nu tager jeg det mere som det kommer. Jeg mærker efter og er mere åben overfor at date forskellige typer mænd uden at lægge mig fast på en bestemt type, men møde folk og være nysgerrig på, om det er en jeg kunne matche med, erkender Linea.

Efter sin deltagelse i programmet datede Niels Erik Wegger, 44, et par piger.

Men hvorvidt der er kommet en kvinde på gården lidt udenfor Randers er uvist. SE og HØR har forsøgt at spørge, hvordan det står til med landmandens kærlighedsliv i dag, men det ønsker han at holde privat.

https://imgix.seoghoer.dk/20240806134351-166a9c19-67f1-4f61-981f-dbbe2e72b15e/5df328e3-8d20-4ff8-bf49-f59c0c073c56.jpg
 Foto: René Schütze

Selv om der var en tydelig kemi mellem Niels Erik og Christina lige fra begyndelsen, så stoppede deres forhold kort efter, programmet sluttede.

https://imgix.seoghoer.dk/20240806134351-166a9c19-67f1-4f61-981f-dbbe2e72b15e/234157cf-6ccc-42e3-ac8b-3e63b5122e38.jpg
 Foto: Anders Brohus/BLU

Gammel kærlighed ruster aldrig

Jens Bagger, 65, fandt ikke kærligheden i programmet, man han er forelsket i dag.

– Jeg er i et forhold i dag, lyder meldingen.

Den heldige kvinde har ikke lyst til at stå offentligt frem, men landmanden vil gerne fortælle lidt om deres søde historie.

Jens og Anna havde god kemi, men efterfølgende var det for svært for dem at få det til at fungere, da de boede langt fra hinanden. De er stadig gode venner.
Jens og Anna havde god kemi, men efterfølgende var det for svært for dem at få det til at fungere, da de boede langt fra hinanden. De er stadig gode venner.
 Foto: Anders Brohus/TV 2

– Det er en pige, jeg kendte for 43 år siden, og vi var sammen i et par måneder. Men så rejste jeg jorden rundt.

Derefter havde de kun sporadisk kontakt med en julehilsen indimellem.

– Men så hun ”Landmand søger Kærlighed” og var single, afslører Jens Bagger.

De har været sammen siden november.

– Det går rigtig godt, siger landmanden.

Sponsoreret indhold