Streaming9. april 2025

Laura Christensen er ikke med i ny sæson af "Huset"

Trods en Robert-pris for sin rolle i første sæson af "Huset", så bliver den kommende omgang uden et gensyn med Laura Christensen
Laura Christensen medvirkede i første sæson af DR-serien "Huset".
Laura Christensen medvirkede i første sæson af DR-serien "Huset".
 Foto: Lars H. Laursen

LÆS OGSÅ: Laura Christensen og Thomas Levin har fundet navn til datteren

Når DR vender tilbage med en ny sæson af fængselsdramaet "Huset", bliver det uden en af seriens centrale skuespillere.

Laura Christensen, der i første sæson spillede rollen som Sille, afslører nemlig, at hun ikke er en del af den kommende sæson.

Det afslører hun over for Ekstra Bladet, da hun tidligere på ugen gæstede premieren på filmen "Det andet offer".

Laura Christensen er dog hverken skuffet eller uforstående, når kommer til DRs kreative beslutninger om at trække sæson to i en anden retning.

Laura Christensen i "Huset".
Laura Christensen i "Huset".
 Foto: Adam Wallensten, DR

- Der er en god plan med det, og jeg er sikker på, at de kommer til at lave noget, der er mindst lige så fedt som etteren, siger Laura Christensen.

I sommer kunne DR Drama-chef Henriette Marienlund i forbindelse med Copenhagen TV Festival bekræfte, at en ny sæson var på vej.

Og dengang lød meldingen da også, at der seerne vil kunne se frem til et markante ændringer sammenlignet med sæson et.

Første sæson af "Huset" er optaget i Vridsløselille statsfængsel.
Første sæson af "Huset" er optaget i Vridsløselille statsfængsel.
 Foto: Adam Wallensten, DR

Mens første sæson fokuserede på livet og arbejdsdagen for fængselslederen Gertrud (Charlotte Fich) og betjentene Miriam (Sofie Gråbøl), Henrik (David Dencik) og Sammi (Youssef Wayne Hvidtfeldt), retter anden sæson blikket mod livet på den anden side af tremmerne. Denne gang følger vi fire indsatte i et nyåbnet kvindefængsel og deres hverdag bag låste døre.

Det kunne den ene af seriens to instruktører, Frederik Louis Hviid, fortælle, da han gæstede Vi elsker serier-podcasten "Det, vi elsker".

Om andre af seriens oprindelige cast vender retur, står fortsat hen i det uvisse.

Sponsoreret indhold