Streaming31. maj 2024

Lise Rønne fra "Forræder" droppede drømmen: På godt og ondt

Livet var blevet alt for alvorligt for TV 2-værten, der straks sagde ja til at navigere mellem sandheder og løgne. Døren åbner sig langsomt – og 44-årige Lise Rønne dukker frem
Da Lise Rønne sagde sit job op på Gyldendal, skrev hun et indlæg til Politiken, hvor hun erkendte, at et 8-16-job ikke passede med hende.
Da Lise Rønne sagde sit job op på Gyldendal, skrev hun et indlæg til Politiken, hvor hun erkendte, at et 8-16-job ikke passede med hendes familieliv. Det fik mange til at kalde hende ”privilegieblind”: – Jeg vil helt sikkert opleves som privilegieblind for nogle, men det synes jeg ikke, jeg er.
 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: Lise Rønne vender tilbage som vært på "Forræder"

Alle ”Forræder”-deltagerne ved, at det sjældent er gode nyheder, som spillets leder kommer ind i rummet med.

Hun udstikker reglerne og fortæller, når en spiller er blevet myrdet på Hvedholm Slot ved Faaborg.

Den garvede tv-vært sagde sidste år ja til at være vært for TV 2’s nye satsning ”Forræder”.

For mens kendisserne bliver hårdt presset, når de forsøger at finde ud af, hvem der er loyale og forrædere, så ved Lise Rønne som alt der bliver sagt i krogene.

Ingen vidste da, at det ville blive en kæmpe succes, men Rønne havde frie hænder og var klar til en sjov udfordring.

– Jeg var et sted i mit liv, hvor der i et stykke tid havde været for lidt leg. Det hele var så alvorligt.

– Der var så meget sjovt, der var skrællet af. Så jeg kunne slet ikke lade være med at sige ja til jobbet, for det her program var ren leg og sjov og ballade – og det landede et helt rigtigt sted i mig, fortalte Lise Rønne i sin tid.

Dengang var hun hoppet fra trygge rammer i ”Go’ morgen Danmark”-studiet over i bogbranchen, hvor hun i et år var redaktør på Gyldendal.

Men hurtigt måtte hun indse, at et 8-16-job ikke fungerede.

– Jobbet på Gyldendal var et drømmejob – og jeg havde de dejligste kolleger.

– Men jeg følte mig ikke længere som et helt menneske. Jeg var blevet et menneske, der mest af alt var et arbejdende menneske. Og jeg blev trist over at gå og drømme om alt det, jeg gerne ville engang ude i fremtiden, fortæller værten til TV 2.

Hun bor sammen med sin mand Mikkel Lucas Overby og deres tre børn Nelson, 14, Eva, 11, og Thomas på syv år i Nordsjælland.

Og det var især tiden med familien, Lise savnede. Med ”Forræder”-tjansen har hun nu fået den – og er tilbage som hele Danmarks tv-darling.

Finalen kan ses klokken 20 i aften på TV 2 - eller allerede nu her.

Sponsoreret indhold