Streaming31. oktober 2024

Liv Martine overrasker: Vært på DR-juleprogram med Victor Lander

Influenceren, der blev kendt i ”Den store bagedyst” vender tilbage til DR’s køkken i rollen som vært
Liv Martine er vært på juleprogrammet "Den sorte kageshow".
Liv Martine er vært på juleprogrammet "Den sorte kageshow".
 Foto: Søren Jul Lamberth

LÆS OGSÅ: Liv Martine beskyldes for plagiat igen og igen: Denne gang vil hun lære af det

Når kalender viser 1. december, er DR klar med et nyt juleprogram, der skal bringe julehyggen helt ind i de danske stuer.

Det hedder ”Det sorte kageshow” og har Liv Martine og Victor Lander som værter.

Her skal skuespillere fra DR’s julekalender ”Tidsrejsen 2” dyste mod tidligere deltagere i ”Den store bagedyst”.

De to hold skal i programmet forsøge at bage de bedste julekager. Dog med det twist, at køkkenet er fuldstændig mørklagt.

Koncepter kender man fra ”Ultras sorte kageshow”.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-10-31/download-%2813%29.jpg
Liv Martine og Victor Lander er værter på "Det sorte Kageshow".
 Foto: ASFO

Turde kun drømme i stilhed

Selv kalder Liv Martine det meget stort, at hun nu får chancen i værtsrollen.

- Jeg havde ikke i mine vildeste fantasi forestillet mig, at jeg nogensinde ville få denne mulighed. Det er noget, som jeg kun har turde drømme om i stilhed, skriver hun i et Instagram-opslag.

Den bageglade influencer var for nylig i vælten, da hun blev beskyldt for at plagiere en australsk keramikers design.

En sag som Liv Martine ikke længe efter undskyldte for.

Sponsoreret indhold