Streaming4. januar 2024

"Love is blind"-stjerne sagsøger Netlix: Oplevelsen var traumatisk

Renee Poche, der medvirkede i sæson fem af "Love is blind", sagsøger streamingtjenesten Netflix over sin oplevelse med programmet
Renee Poche medvirkede i den femte sæson af "Love is blind", men hendes forhold til Carter Wall blev klippet ud af programmet.
Renee Poche medvirkede i den femte sæson af "Love is blind", men hendes forhold til Carter Wall blev klippet ud af programmet.
 Foto: Instagram

Renee Poche blev forlovet med bygningsarbejderen Carter Wall i den femte sæson af datingeksperimentet "Love is blind".

Men tv-parrets forhold nåede aldrig skærmen, da deres historie blev klippet ud af programmet. Siden da har Renee Poche åbnet op om oplevelsen, hvor hun gør brug af knap så positive vendinger.

Det er dog ikke faldet i god jord hos hverken Netflix eller produktionen bag, som af den årsag har sagsøgt Poche for brud på en fortrolighedsaftale.

Renee Poche fortæller, at hun under optagelserne følte sig fanget, og hævder at produktionen vel vidende matchede hende med et "omvandrende rødt flag".

Derfor har hun valgt at indlede en retssag mod streaminggiganten Netflix og produktionen.

Det skriver flere internationale medier heriblandt PEOPLE, som har set retsdokumenterne.

Den 33-årige dyrlæge påstår, at hendes forlovede, Carter Wall, under optagelser både var arbejdsløs, hjemløs, bankerot, voldelig og afhængig af stoffer og alkohol.

- Walls utilregnelige og alarmerende adfærd og følelsesmæssige ustabilitet blev åbenlyst tydelig for Poche og produktionen. Poche blev fuldstænddig rædselslagen for at være omkring ham, hvilket hun gjorde klart overfor produktionen, lyder det ifølge anklagen.

Følte sig fanget

Det var dog ikke kun hendes tv-forlovede, som gjorde oplevelsen traumatisk for Renee Poche. Ifølge reality-stjernen var der ikke meget hjælp at hente fra produktionen bag programmet.

- Min oplevelse på "Love is blind" var traumatisk. Jeg følte mig som en fange og havde ingen støtte, da jeg fortalte produktionen, at jeg ikke følte mig tryg, fortæller hun til PEOPLE.

Ifølge Renee Poche blev hun tvunget til at gennemføre programmet med Carter Wall, da hun fik af vide, at hun ville blive ramt af et søgsmål, hvis hun valgte at trække sig.

I retsdokumenterne fremgår det også, at Renee Poche følte sig som "en fange" under optagelserne,

- Når der ikke blev filmet var Poche låst inde på sit hotelværelse, og kunne ikke forlade rummet uden en ledsager. Hun blev forbudt at interagere med ikke kun de andre deltagere, men også tilfældige hotelgæster og personale.

Sponsoreret indhold