Politiinspektøren Colette Cunningham lever sit liv i bedste velgående i Liverpool og er ved at gøre sig klar til en velfortjent ferie. Det bliver dog ryddet af bordet, da hun modtager et opkald fra Dublins politi, der fortæller, at hendes datter Stacey, som hun ikke har haft kontakt med i 17 år, er død.
Colette haster afsted til Dublin og får at vide, at dødsårsagen lader til at være selvmord. Stacey har efterladt sig to børn, Cara og Liam, som Colette nu vil forsøge at tage sig af på trods af, at hun aldrig har mødt dem eller kendt til deres eksistens.
Hun bliver overført til Dublin for, at hun kan passe sin nye familie, men langsomt danner der sig en række af mistænkelige omstændigheder omkring Staceys død. Et testamente, der blev ændret for nylig, en taske fuld af penge og stoffer. Jo mere Colette lærer om Staceys liv og tilstand, desto mere virker selvmord som et usandsynligt udfald.
Selv om vi har hovedplottet bestående af Colettes søgen efter sandheden omkring sin datters død, er der også plads til noget mere almen krimi. Flere af afsnittene har enkeltstående sager. Her får man den mere klassiske, episodiske krimibehandling, man er vant til fra mange serier.
Hvis man er observant, kan man måske trække tråde på tværs af sagerne og til hovedplottet. Det er fremragende udført, hvor intet er spild af tid. Sammen med familiedramaet, der giver et godt skud af noget mere personligt og menneskeligt, ender man med en helgarderet krimi, som består på alle punkter.
Det er netop den sørgende familie, der skal finde en ny tilværelse sammen – med alle de knaster, der hører sig til – som gør Redemption til noget ud over det sædvanlige.
Colette mistede de facto sin datter for 20 år siden pga. et skænderi, og hun vil gøre alt for ikke at begå samme fejl med Cara og Liam. Igennem dem har hun, som titlen hinter til, en mulighed for at gøre bod på fortiden.
Teenagere er nu engang, som teenagere er, og Cara tager sin mors død særlig hårdt. Læg dertil børnenes far, der vil have forældremyndighed over børnene med en salgstale om, at han har lagt sit liv om.
Det, der skiller Redemption en smule ud fra mængden, når man ser på krimier, er netop, hvor meget hjerte den har i sin behandling af en familie i sorg. Det er en meget intim fortælling, som man måske ikke er vant til i denne genre.
Det hele står og falder med skuespillerne, der skal løfte opgaven, og serien skuffer på ingen måde. Paula Malcomson som Colette, Abby Fitz som Cara og Evan O’Connor som Liam bringer så meget følelse og menneskelighed til rollerne, at man ikke kan undgå at blive rørt.
Læg dertil en herlig billedside og et plot, der udfolder sig med stigende spænding og nogle uventede drejninger, så ender man med en super fortælling i seks bidder af 45 minutter. Det er perfekt efterårshygge.
Hvis du er til mere efterårshygge efter at have set Redemption, og vil have noget i samme dur, så kan du passende give dig i kast med populære serier som Broadchurch eller Blindt spor, der også kan ses på C More.
Redemption kan ses i sin helhed lige nu på C More.