Mads Mikkelsen teaser for "Hannibal"-comeback
Trods fremragende anmeldelser og meget loyale fans, blev "Hannibal" i 2015 droppet efter tre sæsoner på grund af lave seertal.
Men nu tænder seriens stjerne, danske Mads Mikkelsen, et håb i Netflix-seriens fans.
Lyt også til "Sladderministeriet" med Mai Manniche som gæst:
Fanget på rød løber af Deadline fortæller han nemlig, at samtlige medvirkende er med på at lave en fjerde sæson, hvis der altså tidsnok bliver fundet et nyt hjem til "Hannibal".
– Der er altid en chance. Det handler alt sammen om at finde et hjem til den. Selvfølgelig er vi ved at løbe tør for tid, for vi kan ikke vente 20 år, siger Mads Mikkelsen til reporteren, der tydeligvis også er fan af serien.
– Men inden for de næste par år – hvis nogen finder et hjem – så tror jeg, vi alle er klar til at samle den op igen.
Se interviewet her:
Mads Mikkelsen er lige nu aktuel i den nye "Indiana Jones"-film, "Indiana Jones & The Dial of Destiny", hvor han vanen tro spiller skurk.
Det sker i form af rollen som videnskabsmanden Jürgen Voller, der er tidligere nazist og naturligvis på jagt efter samme genstand som den kære Harrison Ford, der spiller Indiana Jones.