Streaming23. juni 2024

Mandehørmeren mister alt: Klamme kommentarer koster Claes Antonsen dyrt

Arbejdslivet har været én lang fest for trommeslageren, men de glade rytmer er nu afløst af total stilhed efter DR’s sexismedokumentar, hvor Antonelli-bagmanden beskyldes for krænkende adfærd
Allerede for et år siden erkendte Claes Antonsen, 61, at hans sexdrift ikke altid ville ham det bedste.
Allerede for et år siden erkendte Claes Antonsen, 61, at hans sexdrift ikke altid ville ham det bedste: – Min dårligste beslutning er, at jeg ikke har kunnet holde klarinetten i hylstret. Må du godt skrive det? sagde Claes Antonsen, da han blev interviewet til Politiken i forbindelse med sin 60-års-fødselsdag i fjor.
 Foto: Martin Høien

LÆS OGSÅ: Her er Claes Antonsens erstatning

For få uger siden var han trommeslager for de største danske musikere og på de allerstørste TV 2-shows.

Men efter DR-dokumentaren ”Sexisme i musikbranchen” så dagens lys, er 61-årige Claes Antonsens kalender tom.

Aflysningerne begyndte at rulle, da en række musikere i DR-programmet fortalte, hvordan et medlem af The Antonelli Orchestra under optagelserne til ”Toppen af poppen” gentagne gange var kommet med sexistiske bemærkninger til kvindelige sangerinder om, hvordan han kunne kigge op under deres kjoler eller hvor lækker en røv, de havde.

Det fik først rapdronningen Tessa og siden popkollegerne Malte Ebert, Andreas Odbjerg, Medina og Sanne Salomonsen til at droppe deres samarbejde med det ellers så populære orkester.

Claes Antonsen fremhævede netop ”Vild med dans” som noget, der havde fremmet hans karriere: – Jeg havde det enormt sjovt med at skulle lave ”Vild med dans”, fordi jeg ikke måtte for musikbranchen. De syntes allesammen, det var superplat, men det er den bedste karrierebeslutning, jeg nogensinde har taget.
Claes Antonsen fremhævede netop ”Vild med dans” som noget, der havde fremmet hans karriere: – Jeg havde det enormt sjovt med at skulle lave ”Vild med dans”, fordi jeg ikke måtte for musikbranchen. De syntes allesammen, det var superplat, men det er den bedste karrierebeslutning, jeg nogensinde har taget.
 Foto: Dan Mariegaard

I DR-doku’en var Claes Antonsen anonymiseret, men da han indså, at hans gerninger også skadede bandets øvrige medlemmer, smed han trommestikkerne i det succesband, han selv har stiftet og lagt navn til.

– Jeg kan oplyse, at jeg har valgt at trække mig fuldstændig fra The Antonelli Orchestra og fra alle andre aktiviteter, jeg er involveret i, lød meldingen fra den gråsprængte trommeslager.

Thomas Helmigs datter Ida-Marie Helmig (th.) og bonusdatter Ulrikke Toft Simonsen, 31, (tv.) sendte oven på Instagram-undskyldningen begge Instagram-hjerter til Claes.
Thomas Helmigs datter Ida-Marie Helmig (th.) og bonusdatter Ulrikke Toft Simonsen, 31, (tv.) sendte oven på Instagram-undskyldningen begge Instagram-hjerter til Claes. Det fik folk til at rase og Ulrikke til at forsvare: – Jeg har kendt Claes hele mit liv, og selv om jeg har stor respekt for de kvinder der står frem og fortæller om deres oplevelser, og for det opgør de repræsenterer, så respekterer jeg også, at Claes tager den på sig, og giver en uforbeholden undskyldning.
 Foto: Mikael Rieck

Inden da havde Antonsen erkendt og undskyldt sin opførsel på Instagram.

– Jeg har alt for sent forstået, hvor ulykkelige kvinderne blev, og at mit sprog og min adfærd også har fået kvinderne til at føle, at de mistede deres kunstneriske faglighed og kun blev bedømt på deres udseende.

– Det vil jeg gerne undskylde for. Jeg er simpelt hen så ked af, at jeg, igennem mange år, ikke har indset, at jeg, uden tanke for kvinderne, har brugt ord og vendinger om og til dem, som har været grænseoverskridende og sexistiske.

– Det var ikke i orden. Slet ikke. Undskyld, lød det fra Claes Antonsen.

Mange mente, at undskyldningen kom for sent og Antonelli-sheriffen blev langt fra tilgivet af alle.

”Vild med dans” i fare

I 20 år har The Antonelli Orchestra spillet op i ”Vild med dans”, men om det fortsætter sådan, har TV 2 endnu ikke taget stilling til.

– Det er den strukturelle sexisme, vi skal bekæmpe, og tavshedskulturen, vi skal til livs. For sexistisk sprogbrug har ofte rod i en sexistisk kultur, og det skal stoppes.

– Med det, der nu er kommet frem i dokumentaren, skal vi til bunds i, hvad omfanget har været af den sexistiske kultur på de produktioner, hvor det pågældende band har deltaget, så vi kan tage de nødvendige konsekvenser.

– Det er vi i gang med nu, og det skal vi have tid til at komme til bunds i, lyder meldingen fra kanalens programdirektør Dorthe Thirstrup.

I kommentarsporet var vandene delte. Mens nogle roste ham for undskyldningen, spurgte andre ind til, hvordan han ville have det med, hvis hans egne voksne døtre var blevet udsat for hans opførsel.

Claes er nemlig selv stolt far til to voksne piger – og morfar til en pige på halvandet år.

– Den bedste beslutning i mit liv tog jeg med min ekskone Christina Sejr Poulsen, da vi valgte at få to piger, der hedder Camilla og Anemone, sagde Claes Antonsen i et interview med Politiken i forbindelse med sin 60-års-fødselsdag

De er bedste venner og kolleger – og behøves kun at kigge på hinanden, før de kender hinandens tanker: – Jeg har helt klart været mest glad for at møde Thomas Helmig da jeg var 16, og arbejde med ham til dags dato.
De er bedste venner og kolleger – og behøves kun at kigge på hinanden, før de kender hinandens tanker: – Jeg har helt klart været mest glad for at møde Thomas Helmig da jeg var 16, og arbejde med ham til dags dato. Thomas er min bedste ven, så det er jo fantastisk at få lov til at arbejde sammen i over 40 år, sagde Claes Antonsen for et år siden til Politiken om deres forhold. Efter skandalen ramte Antonsen, har Thomas Helmig, 59, været tavs. SE og HØR har forsøgt at spørge Thomas Helmigs manager om, hvorvidt hitmageren fortsat vil bruge sin gode ven som trommeslager, men han er ikke vendt tilbage.
 Foto: Lars H. Laursen

Falder om bag trommerne

Mens hans private stolthed og kærlighed altså er døtrene, har hans offentlige kærlighed hele tiden været musikken og trommerne.

Og der kan ikke herske tvivl om, at det var med bævende hjerte, Antonsen forleden meldte sig ud af sit eget orkester.

Lige siden han var en lille dreng, har trommestikkerne været hans trofaste følgesvend.

Som 13-årig startede han sit første band – og han havde håbet, det skulle fortsætte sådan til hans dages ende.

– Jeg skal helst falde om bag mine trommer. Jeg gider ikke blive pensioneret, det kan jeg ikke bruge til noget. Jeg vil meget hellere bare blive ved med at spille, sagde Claes Antonsen i samme fødselsdagsinterview.

https://imgix.seoghoer.dk/20240619095258-75efec41-1b94-409e-9ee9-b2147e29fff3/5d59d966-e184-4f75-b0df-4a983f5cc44d.jpg

Han følte det som meditation, når han sad bag trommerne og samtidig beskrev han det liv som lykkeligt – og én lang fest.

– Men kan du forestille dig at være mig? Mit liv er jo én stor fest. Én stor polterabend. Så der er ingen grund til at holde fest, jeg har rigeligt i forvejen, lød ordene fra spillemanden for et år siden.

Forleden sluttede festen så brat – og lige nu er det om muligt endnu sværere at forestille sig, hvordan det er at være Claes Antonsen, som ufrivilligt har måttet sige farvel til sin livsdrøm.

Nu ryger millionerne

Den lumre opførsel bliver dyr for Claes Antonsen. For The Antonelli Orchestra var en indbringende indtægtskilde for trommeslageren.

Han var nemlig eneejer af selskabet, som også går under navnet The Antonelli Orchestra.

Antonsen har nu trukket sig fra bandet, men det er uvist, om han også kapper forbindelsen til selskabet og pengene.

Sidste år lød resultatet på 941.000 kr. efter skat og The Antonelli Orchestra Aps har en egenkapital på 1,5 mio. kr.

I 2023 blev der udbetalt 4,2 mio. kr. i lønninger, men det er uvist, hvor meget Claes selv har modtaget og hvor meget de øvrige bandmedlemmer har fået udbetalt.

Derudover er der i 2022 og 2023 udbetalt et udbytte på en mio. kr. til ejeren, Claes Antonsen.

Trommeslageren var desuden medejer af bookingbureauet Music & Me.

Her har der de seneste år været millionoverskud – og egenkapitalen er på næsten to mio. kr.

Sponsoreret indhold