Streaming11. november 2024

Matias fra "Forræder": Smaskforelsket i Kristoffer

”Forræder”-deltageren blev for fire år siden gift med kæresten ved et romantisk – og en smule kaotisk – bryllup
”Forræder”-deltageren blev for fire år siden gift med kæresten ved et romantisk – og en smule kaotisk – bryllup
”Forræder”-deltageren blev for fire år siden gift med kæresten ved et romantisk – og en smule kaotisk – bryllup
 Foto: Lotta Lemche/TV2

Han arbejder som komponist – og det var da også midt i skønsang, at der for 10 år siden opstod sød musik mellem ”Forræder”-deltageren Matias Vestergård og hans mand, Kristoffer.

– Jeg mødte ham i et kor, jeg sang i, hvor han var med som assistent. Vi sang samme stemmetype og stod ved siden af hinanden, og så blev vi bare smaskforelskede i hinanden, fortæller Matias til SE og HØR.

For fire år siden blev parret, der bor på Frederiksberg, gift.

– Det var under corona. Vi var ret heldige. Hvis det havde været en uge senere, havde vi skullet aflyse det, lyder det om brylluppet, som fandt sted i oktober 2020.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-11-11/Matias-1-%281%29.jpg
For fire år siden sagde Matias ja til sin store kærlighed, Kristoffer, i Frederiksberg Have, og efterfølgende var der fest på Bornholm.
 Foto: Privat

Bryllup på Bornholm

Parret sagde ja til hinanden i Frederiksberg Have.

– Og så tog vi alle sammen færgen til Bornholm bagefter, siger Matias og fortæller, at bryllupsfesten blev holdt på et hotel i Allinge.

At det lige blev Bornholm, der skulle danne ramme om deres kærlighedsfest, skyldtes, at Kristoffer havde været værnepligtig på Bornholm, og at de sammen havde boet på præcis det hotel, hvor festen blev holdt, et år forinden og havde været glade for det.

– Men det var lidt skørt, for så snart klokken blev 22, skulle vi forlade hotellet, selv om vi var alle gæsterne (på hotellet, red.), for så var der jo lige pludselig smittefare, siger Matias om coronatiden og fortsætter:

– Så vi havde lejet et forsamlingshus, hvor vi så holdt resten af festen. Det var lidt kaotisk – men det var også en virkelig en dejlig aften, lyder det om den store dag.

Komponist Matias Vestergård set til prisuddelingen Årets Reumert 2023 på Odeon i Odense sidste år.
Komponist Matias Vestergård set til prisuddelingen Årets Reumert 2023 på Odeon i Odense sidste år.
 Foto: Ritzau Scanpix (Lasse Lagoni)

Varulv-venner

Matias er med i en gruppe, som spiller ”Varulv” – en selskableg, der minder om ”Forræder” – sammen med Anton Hjejle, 32, der pludselig kunne fortælle vennerne, at han var med i den 2. sæson af ”Forræder”.

– Så havde vi en ”ulvesession” samme dag, hvor vi alle spurgte ind til: ”Gud, hvordan var det?”, og han kunne selvfølgelig kun svare generelt, men han sagde, at det havde været noget af det sjoveste og hårdeste, han havde oplevet, og så tænkte jeg: ”Okay, hvis jeg får tilbuddet, så skal jeg gøre det”, siger Mathias.

Deltagelsen i programmet havde gjort noget ved Anton Hjejles ”Varulv”-evner.

– Han kom tilbage og var blevet helt vildt god til at spille, lyder det.

Matias med noget kortere hår.
Matias med noget kortere hår.
 Foto: Mikael Rieck

Farvel, frisure

På skærmen optræder han med lange lyse lokker, som vært Martin Johannes Larsen i første afsnit ikke lægger skjul på, at han er misundelig på. Men da SE og HØR møder Matias, har de lange lokker måttet lade livet.

Allerede inden optagelserne til programmet, havde han overvejet at sige farvel til det lyshårede look.

– Jeg var ved at være ret træt af det, fordi det var sådan et hyr at passe og pleje det. Men så tænkte jeg: ”Ej, det er for ikonisk at have det med!”. Siden fandt vi ud af, at Anton (Hjejle, red.) jo fik sådan nogle Voldemort-referencer, og nu skal jeg ikke spoile noget, men der er også nogle ”Harry Potter”-ting, man ret hurtigt kan kanalisere op i den frisure. Der gik et par uger efter optagelserne, og så tænkte jeg: ”Nu gider jeg simpelthen ikke mere” - og så barberede jeg det hele af.

Utrolig nørdet

Det var først i en sen alder, at Matias fik øjnene op for musikken.

– Jeg var et utrolig nørdet barn. Inden det blev musikken, var det arkitektur, jeg gik op i og byggede modeller og sådan noget.

Da jeg var 15, købte jeg et keyboard for mine opsparede penge og fandt en cd med Chopin på og blev fuldstændig suget ind i den verden. Jeg syntes, det var så spændende at lære om og blev helt forelsket i noder og alt det, man kan bygge med den klassiske musiks virkemidler.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-11-11/Capture_0001-%281%29.jpg
Diez og Matias.
 Foto: Privat

Diez’ darling

En af Matias’ gode veninder er den omdiskuterede litteraturanmelder Katherine Diez, 35 – i juli sidste år kaldte Diez i hvert fald komponisten for sin ”bff” (bedste ven forevigt, red.).

– Udover at være en gudsbenådet, prisvindende komponist er min bff også Ryan Goslings doppelgänger, så det stod i stjernerne, at vi skulle optræde sådan her sammen til gallapremieren på Barbie. Da det viste sig, at vi ikke skulle med, men ikke ville snyde os selv for at udleve drømmen, hyrede vi i går Kens mand som fotograf og lavede vores egen fest på min altan, skrev Diez dengang på Instagram.

Sponsoreret indhold