Medinas drenge skal ikke gå i skole med almindelige børn: – Det vil jeg skåne dem for
Der er stadig længe til, men når Medinas to små drenge, Tyler og Eliot, en dag skal starte i skole, så er der i den grad lagt energi i at vælge det helt rigtige sted og den helt rigtige klasse.
Det afslører den 40-årige sangerinde over for Casper Christensen i forbindelse med sin medvirken i programmet "All Exclusive".
– Det betyder meget for mig, at de har frit space til at tage over til venner, og at tingene er tæt på, siger "Kun for mig"-sangerinden først og fremmest, da hun skal forklare, hvorfor hun og manden, Malo Chapsal, ikke rykker helt ud på landet.
Børnene skal skånes
Men det der med skolevalget er altså også vigtigt, og den kommer bestemt ikke til at stå på hvilken som helst lokalskole for de to små guldklumper.
– Det er jo noget, man skal tænke over, når man får børn, siger Medina og fortsætter:
– Det der med at ens børn ikke skal efterlades på en skole, og så står der en eller anden fra klassen, hvor deres mor eller far har sagt et eller andet åndssvagt om mig, som jeg gjorde for 45 år siden.
– Det vil jeg gerne skåne mine børn for.
– Så jeg har prøvet at søge lidt imod noget, hvor de måske ville komme til at gå i klasse med nogen, der har forældre ligesom mig.
Casper Christensen, der selv har levet et solidt kendisliv, forsøger dog at berolige sangfuglen.
– Lige den ting tror jeg ikke, du behøver at bekymre dig om, siger han og fortsætter med en lille anekdote fra sit eget liv:
– Nu skal jeg fortælle dig noget, der er rigtig sindssygt. Da Cajsa (Caspers datter, red.) starter i 1. klasse, opdager jeg, at en af fædrene er fotograf for Billed-Bladet og SE og HØR.
– Det kom aldrig til at have nogen betydning for mine børn.
Medina kvitterer dog ikke med meget andet end et "ja" og et "nej" til Caspers lille historietime.
– Det er ret vildt
"Synd for dig"-stjernen uddyber ikke, hvad det helt konkret vil sige, at forældrene er "ligesom" hende, men i Casper Christensens univers er der kun en måde at forstå det på.
– Altså at ville sikre sig, at børn gik i skole med nogen, der også var lidt Medina-agtige. Det, synes jeg, er ret vildt, siger den forundrede vært til sin medvært og partner in crime, Mikael Bertelsen, der naturligvis allerede har et godt bud på, hvilken skole den danske sangerinde bør vælge.
– Det er jo Bernadotteskolen. Der er de alle sammen ens.
"All Exclusive" med Medina kan streames på Viaplay.
Se et klip fra programmet øverst i artiklen.