Meghan Markle i shitstorm over video: Føj hvor ækelt!

Hun havde måske håbet på tårnhøje seertal og ellevilde anmeldere. Men Meghan Markles nye Netflix-serie "With Love, Meghan" har fået lige præcis ingen af delene.
Nu kan den 43-årige hertuginde så føje endnu en pinlighed til sit Netflix-eventyr. Flere seere har nemlig gjort en ækel opdagelse i programmet, hvor Meghan Markle forsøger at lave helt almindelig mad – med en elegant twist, bevares.
Meghan Markle lader nemlig til at opbevare rå kylling direkte i køleskabet – endda lige ved siden af salaten. Og dét er naturligvis noget, der er blevet bemærket af seerne.
- Hvorfor har Meghan Markle rå kylling ved siden af salaten, lyder det måbende fra én, mens en anden skriver:
- Hej salmonella, min gamle ven!
En tredje seer kommer med en lidt længere bemærkning om det ækle syn i køleskabet:
- Er de rå kyllingelår bare lagt direkte på glashylderne i køleskabet? Ingen tallerken? Intet låg? Og råt kød bør aldrig placeres over grøntsagerne! Råt kød skal være på den nederste hylde i køleskabet, så dets saft ikke forurener noget nedenunder. Sikke et klamt kaos.

Kyllingekatastrofen er dog ikke den eneste negative historie, der har været om Meghan Markles nye Netflix-serie. Flere anmeldere har også slagtet programmet, hvor Meghan Markle både laver mad, inviterer gæster hjem og står og småsludrer i køkkenet.
The Times har blandt andet kaldt showet "selvtilfreds, sukkersødt og uendeligt parodierbart", mens The Guardian tørt bemærker, at "Meghan ikke har noget at sige, men hun siger det alligevel i 45 minutter per afsnit".
Det er livsstilsguide-udgaven af en croissant: pæn at se på, men mest luft indeni, lyder dommen fra de fleste.