StreamingI går

Meghan Markle revset for sit nye Netflix-show: - Det er derfor, ingen kan lide dig!

Hertuginden af Sussex, Meghan Markle, er igen landet i massiv modvind. Denne gang på grund af traileren til sit nye Netflix-show "With Love, Meghan"
Meghan Markle er snart klar med et nyt Netflix-show.
Meghan Markle er snart klar med et nyt Netflix-show.
 Foto: Netflix

LÆS OGSÅ: Meghan Markle i pinlig brøler: Antyder hun er blevet skilt

Der skal ikke meget til, før internettet ser sig sure på den 43-årige Meghan Markle.

Det er kun få dage, siden den amerikanske hertuginde gjorde comeback på Instagram og kort tid efter kunne annoncere sit kommende Netflix-program, der har fået titlen "With Love, Meghan".

Showet, der vil bestå af i alt otte afsnit, lover en "inspirerende" serie, der "genopfinder livsstilsprogrammet", og så kan seerne desuden se frem til Meghan Markles helt egne tips og tricks til blandt andet madlavning.

Blandt dem, der på ingen måde ser frem til Meghan Markles nye show, er den 40-årige tidligere "The View"-vært Meghan McCain.

Meghan McCain, der er datter af den afdøde senator John McCain, mener ikke, at Meghan Markles nye Netflix-show er timet godt.
Meghan McCain, der er datter af den afdøde senator John McCain, mener ikke, at Meghan Markles nye Netflix-show er timet godt.
 Foto: Richard Shotwell/Invision/AP

Hun mener nemlig, at programmet kommer på et særdeles dårligt tidspunkt.

"Jeg var oprindeligt en Meghan Markle-supporter, jeg syntes, hun var cool, stilfuld og forfriskende. Som resten af verden ændrede min mening sig, da hun viste mangel på respekt for den royale familie," begynder McCain i et langt opslag på X.

"Nu hvor hun vil være amerikaner igen i stedet for britisk aristokrat, glemmer hun tilsyneladende, at amerikanere ønsker noget ægte, råt og ucensureret. Alt dette, selv i traileren, er stærkt kurateret, produceret og ude af trit med virkeligheden."

"Bad Replican: A Memoir"-forfatteren peger desuden på terrorangrebet i New Orleans, hvor mindst 15 personer mistede livet den 1. januar.

I "With Love, Meghan" får Markle blandt andet besøg af veninden og skuespiller Mindy Kaling.
I "With Love, Meghan" får Markle blandt andet besøg af veninden og skuespiller Mindy Kaling.
 Foto: Netflix

"Vi er et land fyldt med vrede, usikkerhed og intensitet lige nu. Det her koncept er ikke gennemtænkt."

Meghan McCain ville - hvis hun var blevet spurgt - have rådgivet Meghan Markle til i stedet "at lave et program, der hjælper med at bringe friske fødevarer til madørkener i lavindkomstkvarterer."

"Gør noget for at hjælpe folk i stedet for dit ego. Det er derfor, verden ikke kan lide dig – intet andet. Det er fuldstændig tonedøvt."

"With Love, Meghan" har premiere på Netflix den 15. januar.

Se traileren til "With Love, Meghan" her:

Sponsoreret indhold