Streaming9. december 2023

Morten Messerschmidt mødte sin far på gaden som 4-årig: - Hvem var den mand?

DF-profil Morten Messerschmidt voksede ikke op med sin far. Nu fortæller han, hvordan deres forhold er i dag
Emne: Morten Messerschmidt, interview. Anledningen er Anne Sofie Kraghs portrætbog med ham ”Showbizz”, som udkommer den 25. okt. Sted: Bakkens Hvile på Dyrehavsbakken Tid: Torsdag den 26. oktober, kl. 11 Journalist: John Lautrup, 51 20 53 64
Morten Messerschmidt taler ud om forholdet til sin far.
 Foto: Gregers Overvad

Morten Messerschmidts far var kun 20 år, da Morten kom til verden, og forældrene gik fra hinanden kort tid efter, så faren har aldrig været en central figur i DF’erens liv.

I Viaplay-programmet ”All Exclusive” giver han et eksempel fra sin helt spæde barndom.

- Der er en historie, som jeg har fået fortalt af min mormor. Jeg var fire eller sådan noget. Vi var ude at køre eller sådan noget i Frederikssund, hvor jeg er født, hvor han (Mortens far, red.) kommer hen og hilser på min mormor, hvor jeg så spørger hende bagefter: ”Hvem var den mand?”, siger han og tilføjer:

- Jeg anede ikke, hvem han var.

Da Morten var 11-12 år, fik hans far en ny kone, som opfordrede ham til at tage kontakt til sin søn.

- I teenageårene er jeg af og til på weekend hos ham og taler sammen, men så glider det fuldstændig fra hinanden igen, fortæller han.

Emne: Morten Messerschmidt, interview. Anledningen er Anne Sofie Kraghs portrætbog med ham ”Showbizz”, som udkommer den 25. okt. Sted: Bakkens Hvile på Dyrehavsbakken Tid: Torsdag den 26. oktober, kl. 11 Journalist: John Lautrup, 51 20 53 64
Morten Messerschmidt taler ud om forholdet til sin far.
 Foto: Gregers Overvad

Grundet farens fravær i den spæde barndom, har de ikke et solidt far/søn-bånd til hinanden. Der er heller ingen fælles interesser, som kan være med til at binde dem sammen.

- Han interesserer sig for nogle helt andre ting, end jeg gør. Sådan noget som fodbold, siger Morten.

Casper pointerer, at der ikke er noget galt i at interessere sig for fodbold.

- Det er slet ikke for at sige, der er noget galt i, at han interesserer sig for fodbold, men det er nogle ting, hvor jeg ikke har nogen forudsætninger for at føre en samtale, understreger han og fortsætter:

- Det skal ikke virke utaknemmeligt. Det er fint nok, hvis man i en meget ung alder ikke ligesom er i stand til at håndtere det. Så skal han jo ikke lastes det her 42 år efter.

Selv om de ikke længere har kontakt spekulerer Messerschmidt over, om hans far er stolt af ham.

- Det tror jeg da, han er.

Første udgave af "All Exclusive" kan ses på Viaplay.

Sponsoreret indhold