Netflix-darlingen er ikke færdig: "Emily In Paris" vender tilbage med sæson fem
LÆS OGSÅ: Rygterne svirrer: Shakira dater "Emily In Paris"-stjerne
Kan du heller ikke få nok af Emily Cooper og resten af det parisiske reklamehold?
Så er der gode nyheder til dig!
Streamingtjenesten Netflix nemlig bekræftet, at der kommer endnu en sæson af hitserien "Emily In Paris".
Det sker i et opslag, som streaminggiganten har delt på Instagram med et lille klip af frøken Collins.
Den 35-årige Lily Collins delte desuden selv den glædelige serienyhed, da hun mandag morgen gæstede "Good Morning America".
Det forventes, at seriens stjerner som Philippine Leroy-Beaulieus som Sylvie Greteau, Ashley Park som Mindy Chen, Lucas Bravo som Gabriel, Camille Razat som Camille, Samuel Arnold som Julien, Bruno Gouery som Luc, William Abadie som Antoine Lambert og Lucien Laviscount som Alfie alle vender tilbage.
Det vides endnu ikke, hvad sæson kommer til at handle om, men mon ikke vi endnu en gang får lov til at opleve Emily jonglere datinglivet med det hæsblæsende stykke arbejde, hun leverer inden for markedsføring?
Det er kun lidt mere end en uge siden den sidste halvdel af sæson fire fik premiere, så det er altså ikke ligefrem, fordi den fremte sæson af "Emily In Paris" er lige om hjørnet, men sommeren 2025 er ikke et dårligt bud.
"Emily In Paris" kan streames på Netflix.