Streaming4. juni 2024

Nette blev forladt af sin mand: Sådan er det gået hende siden "Som sunket af jorden"

I 2021 blev Nette Adey forladt af sin mand, og to år senere fandt hun ham i Cambodia. Læs her, hvordan det er gået hende siden da
Kristian Bech er vært på TV 2-programmet "Som sunkt i jorden", hvor han hjælper Nette Adey med at finde sin forsvunde mand.
Kristian Bech er vært på TV 2-programmet "Som sunket i jorden", hvor han hjælper Nette Adey med at finde sin forsvunde mand.
 Foto: Birger Storm

Spoiler! Denne artikel afslører handlingen i det seneste afsnit af "Som sunket i jorden"

Der lyder et skrig, da Nette Adey i 2021 modtager en sms fra sin mand.

Niels Anker Johnsen har forladt hende, og sidder på et fly på vej ud af Danmark og kommer ikke tilbage.

Ingen nærmere forklaring får Nette Adey fra den mand, som hun har delt de seneste mange år af sit liv med.

Nette Adey er efterladt i en tilstand af chok og en følelse af at være ligegyldig. Men mest af alt er hun efterladt med spørgsmålet om, hvorfor hendes mand har valgt at forsvinde så pludseligt.

Men godt et år efter Niels Ankers forsvinden modtager hun en sms fra ham, hvor han forklarer hende, at han gennem hele deres ægteskab har været hende utro, hvilket han eftersigende har finansieret med en masse lån i banken - og altså derfor har valgt at stikke af fra det hele.

I tiden efter forsøger Nette Adey at få gennemført en skilsmisse fra Niels Anker Johnsen, men det lykkes ikke, og hun vælger derfor at søge hjælp i TV 2-programmet "Som sunket i jorden".

https://imgix.seoghoer.dk/2024-06-04/9f2e042a-7aa5-4a56-a8cd-cb5a7001e23d.jpg
I 2021 fik Nette Adey en chokerende besked fra sin mand Niels Anker Johnsen, der meddelte hende, at han var rejst og ikke kom tilbage.
 Foto: TV 2

Da TV 2 går ind i sagen lykkes det dem at kortlægge, hvad Nette Adeys mand lavede i døgnene op til sin forsvinden. Han var blandt andet taget til Tyskland for poste penge i en nyoprettet bankkonto.

Derudover finder holdet bag programmet frem til, at Niels Anker Johnson højest sandsynligt befinder sig i Cambodia, hvor han er blevet far til en lille søn.

Det resulterer i, at Nette Adey ikke længe efter sidder på et fly på vej til landet for at konfrontere den mand, som blot få år tilbage forlod hende så pludseligt.

Men hun bliver ikke meget klogere, da hun endelig møder Niels Anker Johsen midt i en majsmark i en lille landsby. Selv forklarer han i programmet, at han havde kørt sig selv ud "på et overdrev med lånefinansiering”.

- Jeg havde lyst til at slå ham, men det vidste jeg jo godt, at jeg ikke måtte. Men han var så undvigende, og han svarede hele tiden: "Det ved jeg ikke", når jeg spurgte om ting, fortæller Nette Adey til TV 2.

Nette Adey får dog endelig, det hun kom efter - en underskrift på sine skilsmissepapirer. Og siden programmet har hun ifølge TV 2 fået en kæreste, som hun er meget glad for.

I 2024 gik hun på seniorpension og bruger tid på sine venner og voksnebørn, og alt andet, der gør hende glad.

Den traumatiske oplevelse sidder dog stadig i hende, og Nette Adey er ikke sikker på, at hun nogensinde vil kunne stole fuldt ud på et andet menneske igen.

Sponsoreret indhold