Niklas bagte smuk kage med trist historie: - Jeg var ensom
Der var gys og gru – og også gravalvorlige ingredienser – på menuen, da lørdagens afsnit af ”Den store bagedyst” løb over skærmen.
For Niklas Søndermølle Frandsen valgte nemlig at bage et mesterværk, der bar på et hjerteskærende og personligt emne: Dét at føle sig udenfor.
Sådanne følelser har den 30-årige arkitekt nemlig selv mærket på egen krop. Til SE og HØR fortæller Niklas, at de frygtelige følelser opstod, da han var en lille dreng i den nordjyske provinsby Brovst.
Han forsøgte at være som de alle andre drenge – men det var svært:
- Som barn forsøgte jeg at passe ind i kasserne. Jeg var jo dreng, så jeg skulle spille fodbold, men det føltes ikke rigtigt for mig. Jeg ville hellere være kreativ. Bruge mine hænder til at male og tegne og lave papirflyvere. Men det følte jeg ikke, at jeg kunne, fortæller Niklas til SE og HØR.
Resultatet blev, at den lille dreng forsøgte at være som de andre drenge. Men det affødte blot en følelse af at være ensom og forkert.
- Jeg pressede mig ned i de kasser for at forsøge at passe ind, men det var jo ikke den rigtige mig. Jeg trivedes ikke med det, fortæller Niklas.
Heldigvis oplevede Niklas ikke, at hans måde at være på isolerede ham. I stedet havde han mange gode venner i folkeskolen. Venner som han stadig ses med i dag.
- I gymnasiet fik jeg også flere venner, og her blev det også nemmere for mig at være mig selv, forklarer Niklas.
Han mærkede, at der var flere kreative sjæle som ham selv på gymnasiet, og det betød, at ensomhedsfølelsen langsomt, men sikkert lettede.
- Bagefter flyttede jeg til Aarhus, og her var der meget mere mangfoldighed, og der var mange andre personligheder, som jeg ikke havde mødt før. Det hjalp mig enormt, fortæller Niklas.
Han begyndte på arkitektstudiet og følte for første gang, at han kunne være præcis den han i virkeligheden var:
- Nu kunne jeg udtrykke min kreativitet på den måde, jeg ønskede, i stedet for at føle, at jeg skulle passe i en kasse, der bare ikke var mig.
- Ensomhedsfølelsen forsvandt, for jeg fandt ud af, at det var sgu godt, at jeg var den, jeg var – og jeg skulle ikke forsøge at være en anden. Der var brug for farverige og kreative typer som mig. Der var ingen dømmende blikke, og det var en kæmpe befrielse at opleve den frihed, siger Niklas.
Hans smukke mesterværk i bageteltet fik flotte ord med på vejen af dommerduoen.
Niklas havde dog også en klar følelse af, at han krængede sin sjæl ud i den enkle og sårbare kage.
- Følelserne kom bare frem, og det er uden tvivl følelserne, der har formet kagen, forklarer han.
Niklas havde dog i første omgang planer om at lave noget helt andet:
- I første omgang tænkte jeg, at jeg ville lave en kage om flyskræk, for det har jeg lidt af. Men jeg kunne mærke, at det ville være et forkert valg. Det var ikke personligt nok. Så var det, at jeg kom i tanke om denne følelse af at være ensom, og hvordan den kunne komme til udtryk i en kage. Og så voksede den idé mere og mere i mig, fortæller Niklas.
Han føler også, at kagen har et andet formål end blot at pynte og smage godt. Den belyser nemlig også et vigtigt og sårbart emne, som mange kæmper med på et eller andet tidspunkt i livet:
- Det er så tabubelagt og sårbart et emne, men noget, som mange går med uden at tale med nogen om det. Og det var jo også det, jeg gjorde som lille. Og det var hårdt og ensomt, fortæller den sympatiske kagemand.