Streaming13. juni 2022

Nu bekræfter de: "Squid Game" får en sæson mere

Nu er det bekræftet. Der kommer en sæson to af "Squid Game"
Der kommer en sæson to af "Squid Game".
Der kommer en sæson to af "Squid Game".
 Foto: ZUMAPRESS.com / MEGA

Netflix-hittet "Squid Game" får en sæson mere.

Det afslører Netflix i et opslag på Twitter.

Instruktøren bag hitserien, Hwang Dong-Hyuk, har tidligere fortalt, at der bliver arbejdet på en anden sæson.

Det blev dog først bekræftet af Netflix søndag på Twitter.

Artiklen fortsætter under Twitter-opslaget …

I opslaget fortæller netop Hwang Dong-Hyuk tankerne bag sæson to.

"Det tog 12 at bringe den første sæson af "Squid Game" i live sidste år. Men det tog 12 dage for "Squid Game" at blive den mest populære serie på Netflix nogensinde," siger instruktøren.

"Som forfatter, instruktør og producer på "Squid Game" vil jeg sige tak til fansene omkring i verden. Tak for at se og elske serien."

"og nu vender Gi-hun tilbage. Frontmanden vender tilbage. Sæson to er på vej," fortæller Hwang Dong-Hyuk, der også afslører, at man vil blive introduceret til Young-hees kæreste, Cheol-su.

Opslaget siger ikke noget om, hvornår sæson to får premiere på streamingtjenesten.

"Squid Game" fik premiere i september sidste år og blev ifølge Netflix streamingtjenestens mest sete serie på blot 12 dage.

I løbet af de første 28 dage blev serien set i 1,65 milliarder timer globalt.

Det var rekord og langt over dobbelt så meget som nummer to, sæson et af "Bridgerton". Den blev set i 625 millioner timer de første 28 dage.

"Squid Game" var nomineret til tre Golden Globe-priser og vandt en enkelt.

Ved prisuddelingen Screen Actors Guild Awards (SAG) i februar vandt serien for bedste mandlige og kvindelige hovedrollepræstation i en dramaserie.

Den vandt også for bedste præstation af en skuespillergruppe i et drama.

Lee Jung-jae vandt for at spille hovedrollen Seong Gi-hun. Jung Ho-yeon vandt for at spille rollen som Kang Sae-byeok.

Det er ikke offentliggjort, hvornår sæson to af "Squid Game" får premiere.

Sponsoreret indhold