Nu skal realityfans ikke vente meget længere: Meghan Markle og prins Harrys Netflix-serie kan lande om få dage
Om meget kort tid kan Meghan Markle og prins Harry kalde sig realitystjerner.
Det britiske Sussex-par har nemlig snart premiere på deres længe ventede dokumentarserie, som er lavet i samarbejde med streaminggiganten Netflix.
Det har dog ikke været let at få en premieredato på plads, og i kølvandet på dronning Elizabeths død og en semi-kontroversiel "The Crown"-scene lød det fra flere internationale medier, at serien var udskudt til næste år.
Men måske serien faktisk lander tidligere end først forventet.
Det er det amerikanske medie PageSix, der hårdnakket holder fast i, at Meghan og Harry-serien får premiere i december.
Faktisk så tidligt som den 8. december, lyder rygterne. Det skriver The Sun.
- De er nervøse hos Netflix, og de tøvede først og besluttede at udskyde dokumentaren, lød det fra en hemmelig streamingkilde i oktober over for PageSix.
- Så vidt jeg ved, så kommer dokumentarserien stadig senere i år.
De er desperate
Sussex-parrets store aftale med Netflix skulle eftersigende betyde, at de hiver mere end 700 mio. kr. hjem for dokumentarserien, og for det beløb må man da håbe på, at streamingtjenesten har fået noget for pengene.
Det tyder alt da også på, at Netflix har fået for kort tid efter dronning Elizabeths død, begyndte der at florere heftige rygter om, at Meghan og Harry var desperate efter at få lov til at redigere i serien, der allerede var i kassen.
Det skulle blandt andet dreje sig om ting, der i serien bliver sagt om både kong Charles, dronning Camilla, prins William og prinsesse Kate.
- Der er mange snakke. Jeg hører, at Harry og Meghan gerne vil vente med at udgive serien til næste år, lød det på det tidspunkt fra en Hollywood-insider.
Men næste år bliver det nok alligevel ikke - heldigvis!
Netflix har endnu ikke bekræftet en officiel premieredato på den kommende serie.