Nu sker det: "Nybyggerne" vender tilbage
Hvis du er fan af TV 2-programmet "Nybyggerne", så er der godt nyt.
Inden længe skal fire nye par nemlig forsøge at forvandle deres hus til deres ultimative drømmehjem, når næste sæson løber over skærmen.
Og det gør den allerede 21. september, oplyser TV 2 i en pressemeddelelse.
Det er på TV 2 Play, man kan se sæsonpremieren fra 21. september, mens man skal vente en uge længere, hvis man bedre kan lide at se programmet via flow-tv.
Den kommende sæson af "Nybyggerne" bliver den niende af slagsen.
Her vil man kunne følge parret Winta og Albert, der flytter ind i blåt hus, mens to farverige jyder ved navn Camilla og Mads skal bo i gult hus.
Nibras og Obaid flytter ind i rødt hus med orientalsk stemning, mens programmets sidste par består af Isabelle og Naphtali, der skal bo i grønt hus.
Se billeder af parrene herunder: