Streaming14. september 2022

Nu sker det: “Orkestret” vender tilbage

Den populære DR-serie vender tilbage med en spritny sæson
Orkestret
Frederik Cilius og Rasmus Bruun vender tilbage med endnu en sæson af DR-hittet.
 Foto: Åsmund Sollihøgda/DR

Efter en ganske hæsblæsende første sæson, kan satirikerparret Frederik Cilius og Rasmus Bruun afsløre, at fans af serien godt kan begynde at glæde sig.

De vender nemlig tilbage med en spritny sæson.

Det afslører makkerparret, der spiller hovedrollerne i serien, på deres respektive Instagram-profiler.

– Vi vil gerne sige tak for de mange fine kommentarer, som vi har fået, efter at “Orkestret” har haft premiere, lyder det indledende fra Frederik Cilius.

I videoen lyder det desuden fra dem, hvordan flere allerede har efterspurgt en sæson to, hvorfor de nu ikke kan gøre andet end at lytte til folket.

Artiklen fortsætter under opslaget

Udover Frederik Cilius og Rasmus Bruun, så er også stjerner som Emma Sehested Høgh, Neel Rønholt og Caspar Phillipson at se i serien.

Udskød premieren

DR-serien skulle oprindeligt have været sendt sidste år, men visse dele af seriens handling kom lidt for tæt på virkelighedens verden, hvorfor DR besluttede at udskyde premieren til i år.

Den oprindelige premieredato faldt nemlig på uheldigvis sammen med, at flere tidligere medlemmer af DR Pigekoret stod frem i Politiken og fortalte om oplevelser med seksuel chikane og krænkende adfærd.

En del af seriens handling er nemlig ting som personalestridigheder, sexisme og ikke mindst de ukorrekte magtbalancer, der er i det symfoniorkester, som “Orkestret” centrerer sig om.

Trods de gode nyheder om en sæson to, så vides det endnu ikke, hvornår den får premiere.

Hele den første sæson ligger fortsat tilgængeligt og kan ses på dr.dk/tv.

Sponsoreret indhold