Nu vender “The Kardashians” tilbage – og Pete Davidson er med
Efter verdens måske allermest populære realityfamilie sagde farvel til livet på den store skærm sidste år, vendte de tidligere i år tilbage i stor stil med deres nye Hulu-serie “The Kardashians”.
Trods få afsnit kom seerne med helt tæt på, da Khloé Kardashian fandt ud af, Tristan Thompson ventede barn med en anden kvinde, da Kim Kardashian endelig bestod sin eksamen og ikke mindst være med på sidelinjen, mens hendes romance til Pete Davidson udviklede sig.
Og sidstnævnte lader til at få meget mere plads, når den anden sæson får premiere den 22. september.
Det afslører Hulu på deres Instagram-profil, hvor de har delt det første sneakpeak af den kommende sæson.
Artiklen fortsætter under billedet
I klippet ses Pete Davidson nemlig i slutningen, da Kim Kardashian spørger, om han er klar på et hurtigt bad sammen, mens hun flere gange i løbet af traileren sætter ord på sin nye flamme.
Artiklen fortsætter under opslaget
Sæsonen kommer umiddelbart også til at vise det fire dage lange bryllup i Italien mellem Kourtney Kardashian og Travis Barker, mens det også lader til at have mere fokus på Kylie Jenner.
Makeupmogulen fødte nemlig i februar sit andet barn, en søn, og meget tyder på, at der i denne kommende sæson vil blive vist klip fra op til og efter fødslen.
Det kunne også godt betyde, at fans af Kardashian-Jenner familien endelig får svar på, hvad Kylie Jenner har navngivet sønnen.
Den anden sæson af realityhittet får premiere på Hulu den 22. september.