Overrasker: "Bachelorette"-Boris står bag musik i ny TV 2-serie
Har man fulgt med i TV 2-programmet "Bachelorette" burde man efterhånden have forstået, at Boris Hiort udover at være god til at charmere sig ind på Mette også har styr på musik.
I programmet imponerer Boris Hiort og Markus Brandt både mænd og kvinder med sangen "Tættere på", som de har skrevet sammen under optagelserne, og som siden er blevet udgivet.
Men det er altså slet ikke første gang, at Boris har en finger med i spillet, når det gælder musik. Han afslører nemlig på Instagram, at han står bag nogle af de numre, der er med i den nye TV 2-serie "Agent".
Til dagligt arbejder han som producer, og i samarbejde med rapperen Nadia Mimi har han skrevet to numre, der har fået lov til at være med i serien, som Nikolaj Lie Kaas har instrueret.
– Jeg har produceret og co-writet musik til den nye TV 2-serie "Agent, skriver han i en story på Instagram.
– Blandt andet det her nummer, der spiller i teaseren for serien.
Ifølge Boris har de to i tre år har arbejdet sammen for at få musikken færdig.
Nadia Mimi er selv med i serien som rapperen Kaa.
Du kan høre en bid af musikken i Nadia Mimis opslag på Instagram herunder, hvor hun også krediterer Boris for musikken.