StreamingI går

Realityprogrammer giver ridser: Sådan blev de uvenner

Kendte råhygger sig med hinanden i fjernsynet, men en gang i mellem ender det helt galt
Heino Hansen skabte røre i "Forræder", da han udpegede Pernille Højmark som sin makker – for straks efter at dolke hende. En beslutning, der førte til vrede, tårer og en pause i optagelserne.
Heino Hansen skabte røre i "Forræder", da han udpegede Pernille Højmark som sin makker – for straks efter at dolke hende. En beslutning, der førte til vrede, tårer og en pause i optagelserne.
 Foto: Lars H. Laursen

LÆS OGSÅ: Sarah Grünewald gik for vidt i "Forræder"

Der er smil, skuespil og strategi, når kendte danskere stiller op i realityprogrammer – men bag kameraerne er det ofte en helt anden virkelighed, der folder sig ud.

Det har flere populære tv-formater vist med al tydelighed, ikke mindst det manipulative og følelsesladede "Forræder", hvor spillet om magt og tillid kan få selv de tætteste bånd til at briste.

Blandt andre Heino Hansen og Pernille Højmark gik fra forbundsfæller til fjender på få timer, mens mor-datter-dramaet i "Familien fra Bryggen" trak dybe spor i forholdet mellem Linse og Geggo. Og de er langt fra alene.

Når lyset på settet tændes, slår det gnister – men når det slukkes, står nogle deltagere tilbage med knuste relationer og vrede, der rækker langt ud over programmets spilletid.

Forrædernes forræder

Så man sidste sæson af ”Forræder”, har man næppe glemt situationen, hvor Heino Hansen, 40, valgte Pernille Højmark, 64, som sin medforræder – for så at stikke hende i ryggen lige bagefter.

Det gjorde Pernille så rasende, at TV2 afbrød optagelserne og sendte en psykolog ind, for at spillet kunne fortsætte.

Efter ”Forræder” var slut, holdt kamphanerne et forsoningsmøde.

– Så fik vi lige to glas vin, og så blev hun skidesur på mig igen, har Heino sagt om deres snak.

https://imgix.seoghoer.dk/20250414101451-be71cbce-b0e0-4c12-8b3a-478bd660cbf8/b26ee802-ac13-4d35-8d56-d5d252c36809.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Afslørede for meget

Selv om man er mor og datter, kan man godt blive uvenner i en grad, så det forstyrrer tv-optagelser.

”Familien fra Bryggen” måtte til sidst sørge for at tage sig af den konflikt, der var opstået mellem Linse Kessler, 59, og Stephanie ”Geggo” Salvarli, 34. Årsagen: Linse havde sendt en ven beskeder om alle de ting, hun ikke brød sig om ved datteren – og vennen havde så sendt beskederne videre.

– Vi valgte selv, det skulle være med, men jeg synes ikke, det passer til “Bryggen”, det skal ikke være et program, hvor vi er uvenner, sagde Linse efterfølgende til SE og HØR.

https://imgix.seoghoer.dk/20250414101451-be71cbce-b0e0-4c12-8b3a-478bd660cbf8/129f05df-1f1a-4fa7-bb8c-f24992f1af83.jpg
 Foto: Hanne Juul

Blev spillet ud

Løgn og lidt for meget ærlighed gjorde forholdet mellem skuespiller Vicki Berlin, 47, og tv-vært Anna Lin, 28, i ”Spillet”, der netop har kørt på TV2.

Forholdet blev så anspændt, at Vicki til sidst stemte sig selv ud af programmet for at slippe væk fra sin ærkefjende.

De to har understreget, at de overhovedet ikke har haft kontakt efter optagelserne.

https://imgix.seoghoer.dk/20250414101451-be71cbce-b0e0-4c12-8b3a-478bd660cbf8/6eb1d3f5-6e2a-47f7-842d-9e3a940d2b5e.jpg
 Foto: Hanne Juul

Choko-gale

Spis en håndfuld regnorme og få masser af chokolade til dit hold.

Sådan lød opgaven for Amin Jensen, 55, der slugte, hvad han skulle – og så tog rasende hjem fra ”Jeg er en celebrity – få mig væk herfra” i 2015.

Amin mente nemlig, at han var blevet snydt, fordi mængden af chokolade var alt for lille. Hjemvendt endte han i Facebook-mundhuggeri med programmets vært, Lasse Rimmer, 53, der gerne ville vædde 100.000 kroner om, at alle aftaler altså var blevet overholdt under optagelserne.

https://imgix.seoghoer.dk/20250414101451-be71cbce-b0e0-4c12-8b3a-478bd660cbf8/c1eed76a-328e-42ca-8960-eef03a39e8f0.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Blondine-holdet

Man skulle ikke træde salig Sidney Lee over tæerne – heller ikke hvis man hedder Jakob Kjeldbjerg, 55. Det beviste den nu afdøde realitykonge, da han deltog i ”Divaer i Junglen”, men tog hjem, da han blev sat på et hold med navnet ”blondinerne”.

– Det var fandme dårlig stil af TV3. Jeg ville jo godt have været på brunette-holdet sammen med Frederik Fetterlein og Linse Kesslers datter, Stephanie.

– Dem havde jeg det skidegodt sammen med. Men blondinerne var jo helt umulige. Så det gad jeg sgu ikke, sagde Sidney, da han var kommet hjem.

https://imgix.seoghoer.dk/20250414101451-be71cbce-b0e0-4c12-8b3a-478bd660cbf8/dbc9a379-284b-4e88-b97d-ab3beba39d13.jpg
 Foto: Hanne Juul

Ballade på dansegulvet

Der plejer at være smil og god stemning i ”Vild med dans”-studiet, men når lyset slukkede i 2021, oplevede Silas Holst, 42, at en storm af sms’er fra den ene dommer, Jens Werner, dukkede op – og de var fyldt med ubehageligheder.

Silas meldte samtidig ud, at han ikke havde lyst til at deltage i programmet for fremtiden – heldigvis nåede de to dansekonger at tale ud om deres uenighed, før Jens døde sidste sommer.

Sponsoreret indhold