Renée Zellweger i hed romance: Han er 28 år yngre
LÆS OGSÅ: Endnu mere Bridget Jones!
Romantikken blomstrer i disse dage i Londons Notting Hill-område hvor filmstjernen Renée Zellweger og hendes unge nye flamme, Leo Woodall, er spottet i fuld gang med at dyrke hinanden.
Men selvom det sikkert kunne være fristende for den 55-årige skuespillerinde at gå hele vejen med den 27 år unge fyr, er det hele bare opvarmning.
De to spiller nemlig med i den fjerde Bridget Jones-film, "Mad About The Boy", som London altså lægger de filmiske rammer til.
I den nye film har Bridget en affære med den charmerende og yngre elsker kaldet Rockstar, spillet af netop Leo Woodall.
Det er otte år siden, den tredje Bridget Jones-film kaldet "Bridget Jones's Baby" havde premiere.
Og heldigvis er der også et gensyn med Hugh Grants karakter, Daniel Cleaver, i opfølgeren.
Zellwegers filmmand, Mark Darcy, er derimod død. Han spilles af Colin Firth, der alligevel ventes at få en mindre rolle i den kommende film, skriver Daily Mail.
Helen Fielding, der har skabt Bridget-figuren, har i øvrigt været til stede under optagelserne.
"Mad About The Boy" er planlagt til at få premiere på Valentinsdag næste år, og det forlyder, at Bridget Jones' tidligere meget store fokus på sin vægt vil blive nedtonet i denne omgang.