Streaming21. august 2022

Så mange døde under Woodstock 99

Woodstock-festivalen i 1999 blev alt andet end forventet: Publikum gik amok, og optøjer og overgreb raserede festivalpladsen. Lige nu fortælles den vilde historie i en ny Netflix-dokumentar, der dog ikke afslører, hvor mange der døde
Publikum drak og tog stoffer i et væk, og det var med til at gøre stemningen kaotisk og ustabil. nbsp;
Publikum drak og tog stoffer i et væk, og det var med til at gøre stemningen kaotisk og ustabil.
 Foto: Netflix

Da den første Woodstock-festival blev afholdt i 1969, var det én lang kærligheds-, freds- og flowerpowerfest.

Og netop dét håbede arrangørerne at genskabe, da den ikoniske festival genopstod i Rome, New York 30 år senere.

Men den såkaldte Woodstock '99 blev stik modsat: Publikum gik amok, og optøjer og overgreb raserede festivalpladsen og de langt over 200.000 gæster, der deltog.

Publikum drak og tog stoffer i et væk, og det var med til at gøre stemningen kaotisk og ustabil. 
Publikum drak og tog stoffer i et væk, og det var med til at gøre stemningen kaotisk og ustabil.
 Foto: Netflix

Lige nu udrulles den vilde historie i en ny Netflix-dokumentar, der meget passende har fået titlen “Kæmpefiasko: Woodstock '99”.

Her følger vi på nærmeste hold, hvordan det hele starter festligt, men ender i et sandt kaos af raseri og ildebrande.

Festivalen lignede mildest talt en krigszone efter den tre dage lange festival.
Festivalen lignede mildest talt en krigszone efter den tre dage lange festival.
 Foto: Netflix

Der er dog én ting, der ikke undersøges nærmere i dokumentaren, der strækker sig over tre afsnit.

Nemlig antallet af dødsofre.

Undervejs i dokumentaren får man dog indblik i, at adskillige festivalgæster måtte tilses af læger. Flere fik det således ganske slemt – enten som følge af et hedeslag, for mange stoffer og alkohol. Eller fordi de blev mast under en af de mange vanvittige rockkoncerter.

Men dokumentaren afslører ikke, om nogen døde.

I alkohol- og stoftåger valgte flere at "bade" i mudderet. Mange blev dog efterfølgende syge, da mudderet mest af alt består af urin og afføring. 
I alkohol- og stoftåger valgte flere at "bade" i mudderet. Mange blev dog efterfølgende syge, da mudderet mest af alt består af urin og afføring.
 Foto: Netflix

I løbet af weekenden mistede i alt tre personer livet under Woodstock-festivalen i 1999.

En 24-årig mand døde på grund af hedeslag. En 44-årig mand, der havde hjerteproblemer i forvejen, blev fundet død i campingområdet. Desuden mistede en 28-årig kvinde livet, da hun blev ramt af en bil, da hun forlod festivalen.

Hvad gik galt?

Mange mener, at flere faktorer var med til at forvandle Woodstock 99 til kaos.

Festivalen havde booket flere gigantiske rockbands (Korn, Limp Bizkit m.fl.), der skabte vild kaos blandt publikum, da de optrådte.

Festivalpladsen lå på en nedlagt luftbase, hvilket betød, at meget af underlaget var asfalt. Dét samt en intens varme og sol gjorde forholdene ulideligt for de mange gæster.

Priserne på vand og mad var tårnhøje, hvilket skabte tydelige frustrationer.

Dårlige toilet- og badeforhold fik nogle gæster til at ødelægge vandforsyningen. Resultatet blev, at vandet blev forurenet, og mange blev syge.

I alt blev omkring 1.200 personer tilset af læger og sygeplejersker i løbet af den kaotiske festival.

Desuden blev 44 personer anholdt i løbet af weekenden.

Efter den sidste koncert med Red Hot Chili Peppers udbrød der utallige brande - formentlig forårsaget af de stearinlys, der ellers skulle symbolisere "kærlighed og fred".
Efter den sidste koncert med Red Hot Chili Peppers udbrød der utallige brande - formentlig forårsaget af de stearinlys, der ellers skulle symbolisere "kærlighed og fred".
 Foto: Netflix

Under den oprindelige Woodstock-festival i 1969 mistede tre personer også livet. To døde af en overdosis stoffer, mens en 17-årig blev kørt over og dræbt af en traktor, da den 17-årige lå i sin sovepose.

Du kan se flere fra den kaotiske Woodstock 99-festival herunder:

Woodstock 99

Sponsoreret indhold