Streaming2. marts 2023

Se billedet: Jude Law ser uigenkendelig ud

Skuespilleren er ikke til at kende i ny storfilm, der får premiere til april
Jude Law skal spille Kaptajn Klo i ny Peter Pan-film.
Jude Law skal spille Kaptajn Klo i ny Peter Pan-film.
 Foto: Ritzau Scanpix

Til april udkommer den nye storfilm "Peter Pan & Wendy" på Disney+, og her spiller Jude Law en af hovedrollerne.

Den 50-årige skuespiller har nemlig scoret rollen som Captain Hook (Kaptajn Klo).

Forleden dukkede de første billeder af filmstjernen i sin skurkerolle op, og de billeder har vakt opsigt.

Jude Law ser nemlig noget nær uigenkendelig ud.

Han fremviser blandt andet et tykt overskæg, ligesom han har ladet sit hår gro, så det nu går længere ned end hans skuldre.

Jude Law som Captain Hook.
Jude Law som Captain Hook.
 Foto: Disney

Jude Law, der lige har fået sit syvende barn, udtaler selv, at han glæder sig ekstremt meget til filmen.

Især efter han nu har set traileren, som også kan ses i bunden af denne artikel.

- En del af det at være barn indebærer mareridt og frygt, og Captain Hook er ligesom alle andre Disney-skurke personificeringen af dette, siger han ifølge Daily Mail.

Skuespilleren fortæller også detaljer om sit vilde look i filmen.

Han fortæller blandt andet, at overskægget er hans eget, og at det altså ikke blot er noget, der er klistret på for kostumets skyld.

- Jeg var heldig, at jeg havde et stort skæg allerede inden optagelserne, siger han og fortsætter:

- Men jeg vidste, at hvis jeg skulle spille ham, så ville jeg have mit eget overskæg. Det ville ikke være autentisk, hvis jeg bare skulle klistre et på.

"Peter Pan & Wendy" udkommer på Disney+ den 28. april.

Se traileren herunder:

Sponsoreret indhold