Søs Egelind havde sit livs rejse i Nepal: - Jeg græd så meget
LÆS OGSÅ: Søs Egelind: Bedstemor med slaw i
Oplevelser og rejser har der været mange af i 64-årige Søs Egelinds liv.
Men da hun i november drog til Nepal, toppede det alle de andre steder, hun har besøgt.
– Jeg har rejst rigtig mange steder i verden. Men det her er mit livs rejse, og det vil sidde i mig for evigt. Jeg kan slet ikke beskrive, hvor magisk det var, og hvor magisk det er, siger Søs Egelind.
Hun er dybt taknemmelig for, at hun sagde ja til at være med i TV3’s ”The journey – 15 dage i Nepal”.
– For mig var det en kombination af en natur, som du slet ikke kan forstå. Jeg tænkte nogle gange: ”Jeg kunne lige så godt være på månen, for så smukt er der ikke noget, der er her på jorden”. Med alt man så og oplevede, tænkte man: ”Jeg har ALDRIG set noget som det. Ikke på den måde og med den kombination af mennesker, natur og dén spiritualitet, der er, siger Søs Egelind til SE og HØR.
Tårerne trillede
Den folkekære komiker elsker at være i naturen og har i 22 år boet på en gård ved Hillerød i Nordsjælland. Hun elsker den ro, som naturen giver hende. Det fik hun udnyttet i Nepal – og turen kom på et godt og sårbart tidspunkt i hendes liv.
– Jeg græd så meget på turen, fordi stedet gør noget ved en, og bringer nogle tanker op om ting, der er sket. Jeg havde lige mistet min ældste veninde, som var død kort forinden. Og jeg tænkte på, at min livskammerat Kirsten, gik igennem en hård tid. Det bar jeg med mig. Plus alle de ting, som har tynget, havde jeg med – og gav slip på. Og det er også grunden til, at det var min livs rejse, for det sted kan bare noget ubeskriveligt.
Slap telefonen
Søs nød, at hverdagens stress og jag for en stund blev lagt på hylden sammen med mobiltelefonerne.
– Vi slap vores telefoner, for der var ikke dækning. Det var så vidunderligt, for der var ikke hele tiden nogen, der lige skulle alt mulig på deres telefoner.
Powerbank til hørelsen
Turen foregik uden en masse elektroniske apparater, men der var et, som Søs ikke kunne undvære: hendes høreapparat.
– Jeg har det på begge ører. Jeg fik en masse kemo under kræftsygdommen, og det kan gå ud over hørelsen, og så har jeg udsat mine ører for alt mulig høj lyd, når vi har optrådt. Plus at jeg nu er tudsegammel, siger hun og griner.
I flere år havde hendes familie kaldt hende døv, men først for et år siden, gjorde hun endelig noget ved det.
– Jeg skal hilse dig og sige, at livet forandrer sig fuldstændig. For man aner ikke, hvor meget energi man bruger på at prøve at høre.
Hun ville ønske, at der ikke er en konstant forventning om, at man svarer på alle tider af døgnet.
– Hvor ville det være smart med telefontid, siger Søs.
– Så kan man svare to gange om dagen, i stedet for at tjekke telefonen, hver gang den siger pling. Jeg bliver tosset af det.
De manglende mobiler gav hende ro til at være stille, have fordybende samtaler eller bare sidde og glo ud i luften.
– Jeg kan godt lide at være stille sammen med andre. Sådan et sted indbyder enormt meget til at mærke efter gamle dyder, som vi på mange måder har glemt, lyder det fra Søs.
Nærmere gud
Hun er ikke i tvivl om, at det er når man får tid uden forstyrrelser, at man for alvor bliver kreativ.
– Nu er der nogle, der kalder mig komiker, men det er jo også et spørgsmål om at reflektere og være åben. Jeg oplever dig, og jeg har en fantasi, som sætter dig i en situation, som du ikke normalt ville være i. Og hvad sker der så? Så begynder man at digte, og det gør man ikke, når hele tiden er online, mener Søs Egelind.
– Jeg synes, det er voldsomt, hvad vi byder os selv i forhold til tanker, og hvad vi sådan har ladet os voldføre af. Også mig selv. Og der er det vigtigt at stoppe og lede efter indsigt, og det er dét, man kan få på sådan en tur.
Når man kommer sådan et sted hen, som er så skide meget anderledes, end det vi kommer fra, og det er på alle måder nærmere … Ja, jeg havde nær sagt gud, fortæller Egelind om turen til Nepal.