Streaming27. februar 2025

Sofie Stougaard efter ”Spillet”: - Stemningen var rædselsfuld

Der er medspillere, som ikke skal forvente et julekort fra skuespilleren i år - men en enkelt af dem blev venskabet rigtigt godt med
Sofie Stougaard har forladt “Spillet” – og det har efterladt hende med stærke følelser. For stemningen var rædselsfuld, siger hun onu g afslører, at oplevelsen rev gamle sår op. Men midt i intrigerne fandt hun et nyt venskab med Vicki Berlin.

 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: - Jeg bryder sammen

Der er medspillere, som ikke skal forvente et julekort fra skuespilleren i år.

Der bliver hvisket i hjørnerne, antennerne er ude, ingen kan stole på nogen og sladderen løber hurtigere end en steppebrand. Stemningen var intens i ”Spillet”, da Sofie Stougaard, 58, som den første forlader programmet.

- Stemningen var rædselsfuld. Virkelig rædselsfuld, understreger Sofie Stougaard.

Sofie er langt fra den eneste af deltagerne i "Spillet", som efter optagelserne har givet udtryk for, at det var en meget dårlig oplevelse.
Sofie er langt fra den eneste af deltagerne i "Spillet", som efter optagelserne har givet udtryk for, at det var en meget dårlig oplevelse.
 Foto: Mikael Rieck

For hende var det følelsesmæssigt hårdt at være en del af de mange alliancer, løgne og beskyldninger, som ”Spillet” var fyldt med.

- Det var meget intenst. Man tror måske, at det bare er et spil, men det er det ikke. For det går ind i ens mest skrøbelige, hvor mobning fra skoletiden og voksenmobning fra en arbejdsplads kommer frem igen, noget vi ellers håbede, vi aldrig skulle opleve, fortæller Sofie Stougaard.

Inden hun sagde ja til programmet vidste hun ikke, hvad hun gik ind til. Og selvom hun på ingen måde synes, det var rart at være en del af ”Spillet”, så er hun taknemlig for, at det blev begyndelsen på hendes venskab med Vicki Berlin.

De to skuespillere kendte ikke hinanden i forvejen, men er i dag både veninder og samarbejdspartnere.

Sådan er det ikke med mange af de andre fra ”Spillet”.

- Jeg er ikke uvenner med nogle, men der er nok nogle.

- Men der er måske et par stykker, jeg nok ikke bliver slyngveninder med, og som jeg ikke er på julekort med i år, siger Sofie Stougaard til SE og HØR.

Sponsoreret indhold