Streaming29. april 2024

Sommer i Sydfrankrig: Her er Cecilie Stenspils private fristed

”Badehotellet”-stjernen tilbringer sine ferier under sydens sol, hvor hun nyder godt af friske tomater
For tiden kan man se hendes karakter Helene holde ferie på ”Badehotellet” – men når Cecilie Stenspil, 44, selv har ferie, rejser hun ned til familiens sommerhus i Sydfrankrig.
For tiden kan man se hendes karakter Helene holde ferie på ”Badehotellet” – men når Cecilie Stenspil, 44, selv har ferie, rejser hun ned til familiens sommerhus i Sydfrankrig.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: "Badehotellet" slutter - men der kommer nyt program

Hendes karakter Helene i TV 2-succesen ”Badehotellet” kobler af på stranden i det nordligste Danmark – men når Cecilie Stenspil, 44, selv har ferie og skal slappe af, drager hun sydpå med familien, der udover skuespillermanden Troels Lyby, 57, tæller parrets to børn, Samuel på fem og Ellinor Rose på tre år.

– Jeg tænker, vi skal i sommerhus til sommer – vi har et i Sydfrankrig, fortæller Cecilie til SE og HØR.

Cecilie blev i maj 2022 gift med Troels Lyby, 57, som hun har Samuel på fem og Ellinor Rose på tre år med. Derudover har Lyby to børn fra sit første ægteskab, Klara og Johannes.
Cecilie blev i maj 2022 gift med Troels Lyby, 57, som hun har Samuel på fem og Ellinor Rose på tre år med. Derudover har Lyby to børn fra sit første ægteskab, Klara og Johannes. Stenspil og Lyby har dannet par siden 2012, hvor de mødte hinanden, da de spillede over for hinanden i musicalen ”Next to Normal” på Nørrebro Teater.
 Foto: Mikael Rieck

– Det er min mand, der har haft det, så det er hans sommerhus, men vi er jo gift, så det er også mit. Det er et meget gammelt hus, lyder det fra stjernen, som også sætter ord på, hvad hun elsker ved familiens franske ferieparadis:

– Friske tomater, dejlig mad og varmen!

For Cecilie har det været interessant at følge en karakter i 10 år, som det har været tilfældet med Helene i ”Badehotellet”.
For Cecilie har det været interessant at følge en karakter i 10 år, som det har været tilfældet med Helene i ”Badehotellet”: – Jeg tror ikke, der er nogen, der, når de ser den første sæson af ”Badehotellet”, havde tænkt, at fru Helene ville udvikle sig så meget undervejs. Det har været dejligt at følge hende. Og at få lov til at lave det sammen med Jens Jacob (Tychsen, red.) har været et stort privilegie, siger hun.
 Foto: Mike Kollöffel/TV 2.

Klar til noget nyt

Det er ikke kun i sommerhuset i Frankrig, parret lader batterierne op. Cecilie Stenspil har nemlig også et bindingsværkshus på Bornholm, som hun sidste år satte til salg. I skrivende stund er det dog endnu ikke solgt.

– Der har været ret mange interesserede i det, men vi har ikke helt kunnet blive enige om prisen, siger hun ærligt og fortæller, hvorfor parret ønsker at sælge huset på Solskinsøen:

– Det er lidt meget at have to sommerhuse. Nogle gange skal man prøve noget nyt. Nu har vi det i Sydfrankrig, og så kan det være, vi skal købe et andet sted – egentlig bare for at se nogle forskellige steder, lyder det.

https://imgix.seoghoer.dk/20240426124618-c9d69848-8587-43c8-9910-f5e4679882c2/34cf18b0-6057-4b29-831c-e7e74c359c1e.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Arbejder på skift

– Lige om lidt skal min mand filme, og så går jeg hjemme. Vi arbejder på skift, og det fungerer faktisk rigtig godt, siger Stenspil, der nyder de muligheder, det giver, at begge har job med alternative arbejdstider.

– Når jeg spiller om aftenen, er det jo bare far, der putter, og så er jeg hjemme hele dagen, hvor mine børn kan holde fri. Så det er lidt omskifteligt. Til gengæld kan jeg også risikere at møde klokken tre om morgenen, når vi laver ”Badehotellet”, og først være hjemme klokken fem.

Sponsoreret indhold