Streaming19 timer siden

Tv-anmelderen Henrik Palle slagter Price-brødrene og DR: Familiær selvfedme

Den nye tv-serie "Peters jul" er langt under niveauet for, hvad DR bør vise, lyder det fra anmelderen
Hyggeligt? Sikkert...men ikke særligt godt og tidssvarende tv, mener anmelderen fra Politiken.
Hyggeligt? Sikkert...men ikke særligt godt og tidssvarende tv, mener anmelderen fra Politiken.
 Foto: DR

LÆS OGSÅ: Katherine Diez går til angreb på Adam Price

Tag to gange Price og tilsæt en portion gås, et fingerbøl risengrød og rigeligt med Ghita Nørby.

Umiddelbart lyder det som vinderopskriften på godt tv.

Men ikke hvis man spørger en af Danmarks bedst kendte tv-anmeldere, der sabler juleprogrammet "Peters jul" ned. Et program, der nu kører i 3. sæson.

"Det ville ærligt talt klæde DR, hvis institutionen af og til tog lidt mere kritisk stilling til kulturformidlende tiltag fra private aktører," lyder det blandt andet i anmeldelsen med den meget sigende overskrift: "Smag på verden af i går".

Sådan skriver Politikens Henrik Palle, der også mener, at DR alt for nemt finder gummistemplet frem og godkender, hvad Price-brødrene møder op med.

Han kalder samtidig programmet for "familiær selvfedme".

Henrik Palles største anke er dog fortolkningen af, hvad en god jul er, som han mener er langt under niveauet for, hvad DR bør lægge sendeflade til.

"I behøver ikke at tage flere gidsler i kampen om at bevare noget, der ret beset er en ideologisk konstruktion: den borgerlige jul som værende den eneste rigtige og autentiske til gavn for kapitalen," uddyber han kritikken med.

Du kan læse hele anmeldelsen her - og se "Peter jul" på DR TV her.

SE og HØR arbejder på at få en kommentar fra DR og Price-brødrene.

Sponsoreret indhold