Vilde detaljer i vanvittig utroskabsskandale: "Vanderpump Rules"-stjernerne Tom Sandoval og Raquel Leviss havde sex i bilen
Hvis man følger med i amerikansk reality-tv, så har man nok ikke misset, at "Vanderpump Rules"-stjernen Ariana Madix er midtpunkt i årets nok største utroskabsskandale.
For få måneder siden kom det nemlig frem, at hendes kæreste og tv-kollega gennem ti år, Tom Sandoval, havde været hende utro ved at have en længerevarende affære med deres medstjerne og veninde, Raquel Leviss.
Og nu er der blevet afsløret flere slibrige detaljer fra affæren.
Det skriver Page Six.
Ifølge det amerikanske medie er der blevet offentliggjort en teaser for det kommende afsnit af tv-serien, og her påstår Arina Madix, at affæren begyndte helt tilbage i august 2022.
Ifølge hende ringede hun til Raquel Leviss efter at have fundet en seksuel video af hende på Tom Sandovals telefon.
- Jeg ringede til hende og tvang hende til at fortælle mig, hvornår affæren begynde, og hun sagde, at det var lige efter vores pigetur, hvilket altså var lige efter, at Charlotte (Ariana Madix' hund, red.) døde, siger hun i teaseren.
Ariana Madix fortæller videre, at Raquel Leviss i første omgang påstod, at hun og Tom Sandoval kun havde kysset, men at Tom Sandoval senere fortalte hende sandheden.
- De knaldede i hendes bil den aften, siger Ariana Madix og fortsætter:
- Og han havde ikke en nøgle til at komme ind bagefter, så han blev nødt til at ringe på, således at jeg måtte lukke ham ind.
Ariana Madix og Tom Sandoval gik fra hinanden tilbage i marts. De bor dog stadig sammen i deres to millioner dollars dyre hjem i Valley Village, Californien.
Det nye og sidste afsnit af "Vanderpump Rules" er det eneste i sæsonen, som er filmet, efter Ariana Madix har fundet ud af affæren.
Derudover kommer der en reunion, som angiveligt er så vanvittig, at den er blevet delt op i tre afsnit. Læs mere om det lige her.