anja andersen
Nyeste artikler om anja andersen
Håndboldstjernes far kæmper mod kræften
Prins Joachim og Anja Andersen i krig: Kamp til stregen
Anja Andersen smider håndboldbombe: Vil være landstræner
Anja Andersen har solgt villaen
Derfor har Anja Andersen aldrig fået børn
Anja Andersen har sat million-villaen til salg – igen igen igen igen
Anja Andersen flytter hjem til mor og far
Marie Key: Vild med Anja Andersen
Sarah Zobel: Søger hjælp hos Anja Andersen
Anja Andersen: Se hvem hun coacher nu
Aner ikke, hvor hun skal bo
Fulde navn: Anja Jul Andersen
Fødselsdato: 15. februar 1969
Familie: Keld Andersen (far), Vivi Andersen (mor)
Scoringer: Mette Meldgaard, Camilla Andersen, Jannicke Nilsen, Maren Baumbach
Partner:
Kendt fra: Håndbold, TV 2
Dansk kvindehåndbold blev aldrig det samme, efter Anja Andersen debuterede på landsholdet. Den unikke håndboldpige med det kæmpe talent spillede sig ind i mange danskeres hjerter med OL-sejren i Atlanta i 1996, og hendes kampgejst og bramfri attitude overfor Janteloven skaffede hende mange fans verden over - men også kritikere.
- Når min midterste finger på højre hånd ryger i vejret, så hilser jeg på en, som jeg ikke bryder mig om.
Citatet stammer fra Anja Andersen, verdens bedste håndboldspiller gennem tiderne, og den første fuckfinger gav hun i 1996 til publikum under OL i Atlanta. De er siden faldet slag i slag til såvel dommere som publikum.
Den rapkæftede håndboldfurie begyndte at spille håndbold, da hun var fem år gammel, og var datter af to tidligere landsholdsspillere. Allerede fra barnsben viste lille Anja et stort talent, som senere skulle sikre hende en plads på det danske landshold.
Debuten på landsholdet kom i 1989, og både på landsholdet og i klubber, og som spiller og senere træner, har Anja Andersen vundet utallige guldmedaljer.
Hun var især i centrum op gennem 1990'erne, da dansk kvindehåndbold gik fra at være noget, folk ikke anede eksisterede, til den absolutte top af sendetidspunkter på TV.
Publikum lærte hurtigt Anja Andersen at kende som en slags gal eller genial spiller, der ene kvinde kunne hive sejren hjem til holdet, men som af og til også kostede dumme røde kort og uforudsigelige sammenstød med hendes trænere – især Ulrik Wilbek.
Og når man offentligt stritter med langemanden møder man også modstand. Det skabte i hvert fald drama på kvindelandsholdet, da Anja Andersens og Camilla Andersens romantiske gnidninger udenfor banen resulterede i dårlig stemning i håndboldhallen.
Men ikke mere, end at Danmark i 1996 vandt OL i Atlanta og Anja Andersen året efter blev kåret til verdens bedste - samme år, som det danske landshold vandt VM.
Anja var flyvende, men en dårlig nyhed satte en stopper for hendes karriere.
I 1999 blev hun nødt til at indstille sin spillende karriere. Hun fik konstateret en hjertefejl, og det var ikke forsvarligt, at hun blev ved med at spille.
Karrierestoppet betød dog ikke et farvel til håndbold, for i 2000 overtog hun jobbet som træner for Slagelses kvinder. Her huskes hun især for Champions League-triumferne med Slagelse i 2004, 2005 og 2007.
I 2002 begyndte Anja at danne fast par med Mette Meldgaard, som hun var træner for. Men forholdet til Meldgaard stoppede brat, da Anja Andersen i stedet kastede sin kærlighed på Mettes holdkammerat, Maren Baumbach – men det forhold sluttede også inden det for alvor kom i gang.
I dag har Anja Andersen lagt håndbolden endegyldigt på hylden og arbejder som coach i lederudviklingsfirmaet Pathfinder. Og den forandring kan hun takke en helt særlig mand for, nemlig Lasse Zäll, der driver firmaet.
- Dér sad vi så tre timer et eller andet sted i København og snakkede om udvikling. Jeg havde en fornemmelse af, at det her var for vildt. Her møder jeg en mand, og efter at have snakket med ham i 10 minutter, føler jeg bare, at han er den, der kender mig allerbedst i hele verden. Det var stort. Jeg kan lige så tydeligt huske, jeg tænkte, at her er noget, jeg skal på opdagelse i! Siden har vi bare lært hinanden endnu bedre at kende. Og det er noget af det bedste, der er sket for mig, fortalte Anja til ugebladet Søndag.
Anja Andersen håber på, at hun kan skabe masser af forandring hos andre mennesker, blandt andet har hun coachet Sarah Zobel og knyttet tætte bånd til Christiane Schaumburg-Müller efter de begge deltog i Stjernerne på Slottet på TV 2.
Tidslinje:
- 1989: Kommer på håndboldlandsholdet
- 1996: Bryder med kæresten Camilla Andersen
- 1997: Kåret til verdens bedste håndboldspiller
- 1999: Stopper på landsholdet efter 133 kampe
- 2000: Tager på kæresteferie til Mauritius med norske Jannicke Nilsen
- 2000: Starter som træner i Slagelse
- 2002: Bliver kærester med Mette Meldgaard
- 2007: Bliver optaget i sportens Hall of Fame
- 2008: Bliver træner for FCK Handball
- 2009: Skifter Mette ud med holdkammeraten Maren
- 2009: Bogen ”En dronning kom til byen” beskriver Anja som en diktator
- 2009: Forholdet til Maren slutter ligeså hurtigt som det startede
- 2010: Deltager i ”Stjernerne på slottet” og udvikler et særligt forhold til Christiane Schaumburg-Müller
- 2010: Starter som coach
- 2011: Bliver trods spillernes modstand træner for Viborgs herrehold
- 2011: Sætter huset i Odense til salg
- 2012: Supplerer coach-jobbet med en tjans som kommentator på TV2
- 2013: Coacher bl.a. Sarah Zobel
- 2014: Har som 44-årig adresse hos sine forældre