Emil Thorup
Nyeste artikler om Emil Thorup
Emil Thorups vilde tilfældighed: Numsekig
Thomas Skovs foredrag volder problemer
Emil Thorup må overgive sig: Over min grænse
Emil Thorup under hed massage: Er til det hele
Emil Thorup er blevet single
De seje blege
Emil Thorup konkurs
Smidt ud af "Vild med dans" i fredags: Nu har han fået nyt TV-job
Måtte forlade "Vild med dans" som den første: Det skal Emil lave nu
Her er alle årets ”Vild med dans”-par
Årets Vild med dans-stjerner afslører: Det frygter vi
Fulde navn: Emil Nyløkke Thorup
Alias:
Fødselsdato: 5. september 1983
Familie: Mor: Kirsten Thorup
Scoringer:
Partner: Klara Nygaard
Kendt fra: Radio (P5000), TV (DR, Aloha), Design
Sjældent er der blevet stillet så mange spørgsmålstegn ved en voksen mands seksualitet, som da Emil Thorup blev præsenteret for danskerne i talkshowet “Aloha” - som Casper Christensens (feminine) mandlige assistent. Emil selv har dog flere gange afvist, at han skulle være homoseksuel - og har siden TV-debuten slået sit navn fast som en af Danmarks mest kendte mænd.
Emil Thorup voksede op på 40 kvadratmeter med sin mor, der er organist og musikpædagog. Hans forældre gik fra hinanden, da han var to år, og han beskriver selv sin opvækst som ”fattig”.
Han tog et såkaldt ”småtte-job” hos produktionsselskabet Zentropa, blev hurtigt ansat som Casper Christensens assistent og har siden opbygget et imponerende TV-cv.
Men den allerførste gang, han optrådte på TV, var faktisk, da han stillede op i TV2’s talentshow “Popstars Showtime”. Året var 2003 og Emil var blot en knægt på 19 år.
– Jeg vidste ikke helt, hvad jeg ville dengang og meldte mig nok mere som en slags udfordring for mig selv end en egentlig plan, fortalte Emil, da SE og HØR konfronterer ham med hans popfortid.
– Da det så begyndte at gå ret godt, og jeg kom med i liveshowene, husker jeg tydeligt, at jeg overvejede, om det kunne være en fremtid for mig, sagde Thorup.
I 2003 holdt Emil dog kortene tæt til kroppen, så end ikke hans forældre vidste, at han tog til “Popstars”-audition.
– Det var lidt pinligt faktisk. Det var ikke sejt i min optik, så jeg gjorde det mere for at bevise, at jeg kunne noget, end den lille bitte dråbe af 15 minutters berømmelse, der fulgte med, sagde han.
Efter den spæde berømmelse på TV2, scorede Emil sig en plads i boybandet “Back for Good”, der mest optrådte på provinsdiskoteker rundt om i landet, før det hurtigt igen blev opløst. I dag er sangen dog lagt helt på hylden til fordel for andre projekter.
Emil Thorup er heller ikke bleg for at indrømme, at han er meget forfængelig, og at hans personlighed på tv skiller vandende.
Med andre ord er det krukkede, selviscenesættende image noget, Emil Thorup er meget bevidst om.
- Min gode ven Casper (Christensen, red.) siger altid til mig, at jeg er bedre begavet, end jeg udgiver mig for at være i min offentlige persona. Det er netop meningen. Det er skidegodt at have et godt ry blandt venner og samarbejdspartnere, mens resten af landet tror, jeg er verdens største krukke. Det er interesse-opblussende, og det eneste rigtige. Det dummeste, man kan gøre i min branche, er at rende rundt og være jovial som alle andre danskere, fortalte Emil til Berlingske.
Men samtidig er han ikke bange for at sige ja til ting, der kan give ridser hans polerede image. Blandt andet har han været SE & HØR-mand i forbindelse med hans debut som vært for "Sexministeriet" på DR's dengang nye ungdomskanal, MAMA.
Emil er altså på trods af ingen uddannelse blevet så kendt og feteret, at han kunne leve af foredrag og tv-værtsjob.
- Alle ved efterhånden, hvem jeg er. Selv voksne. Jeg bliver altså imponeret, når jeg kører med en 65-årig taxachauffør af anden etnisk herkomst, der kender mig. Ikke bare ved han, hvem jeg er – han husker mit fulde navn. Så kommer man altså ud til folk i de små hjem, lød det fra Emil til Berlingske.
Men den folkelige accept betyder paradoksalt nok, at hans personlighed og status kan være en udfordring.
- Af samme grund sidder jeg lidt mellem to stole. Jeg er ved at være for folkelig og for bred til at være ham der tossen i ungdomsprogrammerne. Samtidig er jeg for ung og for smart og for hipsteragtig til voksenprogrammerne, sagde han til Berlingske.
Derfor arbejder Emil Thorup på en masse andre projekter sideløbende. Han har tegnet tre sommerhuse, da han altid har haft en arkitektdrøm, og hans nye møbelbrand – HANDVÄRK – lanceres officielt i juli 2015.
Og Emil Thorup er glad for, at det er lykkes ham at komme frem i verden uden at have gået i skole for det.
- Jeg har ingen fortrydelser på det område overhovedet. Jeg har da fået en fin TV-karriere uden at være journalist, og hvorfor skulle jeg have brugt fem år på arkitektskolen, når jeg allerede har ført tre forskellige typehuse ud i livet som autodidakt 31-årig? Der har mit brand, mit talent og min arbejdsiver betydet mere, end en uddannelse kunne, for normalt får yngre arkitekter slet ikke lov til at designe hele bygningsværker fra bunden. Og tro mig: Jeg kender mange arkitekter og studerende. Jeg sidder ikke bare og taler ud af røven, sagde han til Berlingske.
Emil Thorup er single, men dannede i fem år par med den seks år yngre Hannah Plato Jørgensen, men de gik udramatisk fra hinanden i 2013.
– Der er sket det, som der altid sker, når man bliver ældre. Man går i nogle forskellige retninger. Jeg synes stadig, hun er fantastisk, og jeg tror også, hun har det på samme måde. Men man udvikler sig også meget, fra man er 24, til man er 29, sagde Emil til SE og HØR i 2013.
Emil og Hannah mødte hinanden til en fest, som Emil holdt i Casper Christensens lejlighed. Den dengang knap så kendte Thorup havde inviteret en bekendt, som tog Hannah med.
– Jeg åbnede døren iført solbriller, og hun syntes, jeg var en kæmpe idiot. Men senere på aftenen fik jeg hende overbevist om, at jeg ikke var så slem, huskede Emil tilbage.
Værten indrømmer også gerne, at kendisfaktoren da har givet en del opmærksomhed efter bruddet med kæresten - især på kvindefronten.
- Jeg prøvede lige celebrity-crazy-turen, som er de færreste forundt, og jeg vil gå i graven med det og tænke, at det var godt nok fantastisk. Folk, der prøver at lægge låg på det - hold nu op. Det er jo for fedt at være kendt og single, sagde han bramfrit, da han blev spurgt ind til sit datingliv.
I juni 2018 blev det annonceret, at Emil Thorup skal danse med i 15. sæson af "Vild med dans".
Tidslinje:
- 2018: Deltager i "Vild med dans"
- 2015: Møbelbrandet HANDVÄRK lanceres
- 2014: Gennemgår en fødsel
- 2013: Bryder med kæresten
- 2012: Udgiver bogen ”Stil med Emil”
- 2009: Medvirker i ”Aloha”
- 2008: Danner par med Hannah Plato
- 2003: Stiller op i ”Popstars” – nåede til liveshowene