Mange danskere har mistet tilliden til TikTok: Har du?
Danske brugere af den populære app TikTok er i tvivl om, hvorvidt de skal beholde appen på deres telefon.
17,7 procent af danskerne bruger appen. Af dem overvejer 40,9 procent at slette den.
4,1 procent har allerede slettet den, mens 55 procent ikke overvejer at slette den.
Det viser en måling, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau.
Svarene fra de 1000 repræsentativt udvalgte respondenter over 18 år er indsamlet i perioden 6.-10. marts.
Ud af de 1000 adspurgte svarer 177 personer - 17,7 procent - ja til, at de har appen installeret, mens 823 - 82,3 procent - svarer nej.
Center for Cybersikkerhed (CFCS) frarådede i februar ansatte i staten at have appen TikTok installeret på tjenstlige enheder.
Men der er endnu ikke kommet nogen anbefaling til helt almindelige danskere.
Og det er et problem, mener Astrid Haug, der er ekspert i sociale medier.
Her må de IKKE bruge TikTok
TikTok er et socialt medie som især bruges af børn og unge til at dele og se korte videofrekvenser.
Appen er udviklet og ejet af det kinesiske selskab ByteDance. Selskabet mistænkes for omfattende indsamling af brugernes data. Og for at videregive data til styret i Kina.
I en analyse fra Internet 2.0 fremgår det, at TikTok er det sociale medie, som indsamler mest data om deres brugere. Appen er "designet til at indsamle data", lyder det.
Netop også af den grund fraråder Center for Cybersikkerhed appen.
Brugen af appen frarådes dog også, fordi den beder om en større mængde rettigheder og adgang på telefonen, den installeres på.
Disse adgange kan potentielt anvendes til at udføre spionage, vurderer CFCS.
Blandt andet flere ministeriet, kommuner, medier og Folketinget har bedt deres ansatte slette TikTok fra deres arbejdstelefoner.
Hun mener ikke, det bør være op til den enkelte dansker, om TikTok skal slettes fra ens telefon.
- Jeg kan ikke forstå, at det skal være et individuelt valg, hvor jeg skal sidde som nogens forældre til nu teenagebørn, men også som bruger af TikTok, og forholde mig til og gennemskue, om det her lever op til dansk og europæisk lovgivning.
- Og om det samtidig er en sikkerhedstrussel. Her savner jeg meget klart svar fra vores politikere, og det har de haft god tid til at kunne give, sagde hun i radioprogrammet P1 Debat torsdag.