TikTok er forbudt på Frederiksberg
Nu er det slut med TikTok på Frederiksberg.
Samtlige ansatte i Frederiksberg Kommune skal nemlig slette appen fra deres telefoner og må ikke downloade den igen.
Det fortæller kommunen i et skriftligt svar til techmediet Radar.
Og faktisk har kommunen ret let ved at udføre sådan en manøvre.
Radar fortæller nemlig, at kommunen via sit mobile it-system, Mobile Device Systems, kan sørge for, at telefoner slet ikke kan downloade appen.
Det er ikke kun på Frederiksberg, man finder forbud mod den kinesisk-ejede app.
Uden for Danmarks grænser i Indien har det været proceduren siden årsskiftet.
Og i USA må føderale ansatte ej heller have appen på telefonen.
Måske det er en god idé at banlyse appen, der åbenlyst bryder markedsføringsloven, som SE og HØR skrev tidligere på ugen.