anders w. berthelsen
Nyeste artikler om anders w. berthelsen
Anders W. Berthelsen skal spille Flemming Bamse Jørgensen i ny film
Anders W. Berthelsen i corona-karantæne
Tomme lommer
Anders W. Berthelsen prioriterer familien: Jeg vil være hjemme
UGENS HOROSKOP: Anders W. Berthelsen fylder 50 år
Anders W. Berthelsen og hustruen: Kærlighed ved første blik
Drømmeduo
Nicolaj Kopernikus svarer kryptisk
Anders W. Berthelsen springer ud som tv-vært
Krøniken før og nu
Anders W. Berthelsen sælger pragtlejlighed
Anders W. Berthelsen er en vaskeægte familiemand, der takker nej til Hollywood af frygt for at savne sin kone og datter for meget. Vi lærte ham at kende som René i DR’s hitserie ”Taxa”, der sendte den sympatiske skuespiller helt til tops, og han har siden gennembruddet været med i et hav af danske film og TV-serier.
Normalt vil det ikke lige være det fedeste, at blive landskendt som taxakørende ludoman med hang til stoffer og hyppig udskiftning af damen derhjemme.
Ikke desto mindre var det præcis sådan, Anders W. Berthelsen vandt vores hjerter. Siden har han spillet den altid korrekte Palle From i ”Krøniken”, den homoseksuelle Thomas på babyjagt i Brasilien i ”Rosa Morena” og den kalkulerende skibsredder Zeuthen i ”Forbrydelsen III”.
Udover de dybt seriøse roller gakker Anders W. Berthelsen også ud i komedier som ”Fukssvansen” eller satireshows som ”Elins fest”.
Men hvor især ”Taxa”-Renés privatliv var fyldt med sild, spil og stoffer, tangerer den succesfulde skuespillers eget liv til det borgerlige, måske endda lidt kedeligt.
For selvom han gerne fortæller om kiksede dates, så er det meget lang tid siden, han har været single.
- Jeg kom til at invitere en pige, jeg var rigtigt forelsket i, med til en D-A-D-koncert. Hun var faktisk en meget pæn pige. Og det første, Jesper Binzer råbte oppe fra scenen, var: ”Hva’ så, er der nogen, der ryger hash?” Jeg kunne godt se, at hun var mega forarget. Så fulgte jeg hende ned til toget. Og gik til koncert selv, sagde han Politiken.
Anders W. Berthelsen kan bedre lide at være i et forhold og han har faktisk kendt sin nuværende kone Christina i snart tyve år. I 2008 fik parret deres første barn sammen, datteren Vigga.
I sit one man-show fra 2012, "Far, har du styr på det?", spurgte han publikum retorisk, om han var klar til rollen som far. Og her var svaret fra Anders W. Berthelsen altså nej.
For lille Vigga satte sin far på prøve allerede fra de første år. Hver dag og hele tiden. Hun ville nemlig ikke, som han vil.
- Hun vil aldrig have det tøj på, som jeg synes, hun skal have på. Hun vil aldrig nogensinde gå på de tidspunkter, hvor jeg synes, vi skal gå. Hun vil altid spise lige før eller lige efter, vi skal spise, fortalte han til Ekstra Bladet.
Anders havde forestillet sig, han ville være en mega-overskudsagtig far. Men ak.
- Somme tider er jeg overskudsagtig, men andre gange så siger jeg: "Nu sætter du dig kraftedme op og spiser". Det sidste blev hvisket meget lavt til journalisten, fordi han godt ved, det ikke er et eksempel til efterfølgelse.
Og nu hvor der er gået lige lovlig meget villa, volvo og Vigga i Anders W. Berthelsens liv, så må han jo udleve drengerøvstendenserne på det store lærred.
I ”Klassefesten 2”, der opfindsomt nok er navnet på efterfølgeren til "Klassefesten", skal de tre venner og hovedpersoner holde polterabend for karakteren Thomas, som skal giftes.
Men tingene går ikke helt som planlagt, og i løbet af filmen er blandt andet en stripper med til at gøre det stort anlagte polterabend både tåkrummende og uforglemmeligt.
En oplevelse, Anders W. Berthelsen kan nikke genkendende til. Hans venner udsatte ham alligevel for en pinlig oplevelse, før han skulle giftes med Christina i Skt. Lukas Kirke på Frederiksberg i 1999.
- Jeg havde sagt, at strip, det gad jeg ikke. Men på vej ud til Skovriderkroen, kom der lige pludselig en pige løbende og sagde: "Må jeg ikke få din autograf", og så gik hun direkte hen til Peter Gantzler, fortalte Anders W. Berthelsen.
- Peter Mygind lavede store fagter for, at vise hende, at hun var gået hen til den forkerte, og at det var mig, hun skulle strippe for, forsatte han.
- Så midt i en tunnel i marts måned, smed hun alt tøjet. Det var så pinligt, sagde Anders W. Berthelsen og blev bakket op af ven og kollega Nikolaj Kopernikus:
- Det mest åndssvage var næsten, at vi rendte rundt og samlede alt hendes tøj op bagefter. Vi klædte hende nærmest på igen, grinede Kopernikus.
Og man må sige, at det er heldigt for Anders, at han har fundet sig en god kone i Christina. Hun bliver nemlig hverken rasende, eller grøn af jalousi, når han f.eks. skal fingere sex med andre kvinder som en del af sit arbejde.
- Hun ved, at intime scener også er en del af mit job og er cool med det, sagde han til Alt for Damerne. Anders bilder dog ikke sig selv ind, at hans sexscener med andre kvinder, er højdepunktet for konen, når hun ser hans film.
- Det er da ikke ligefrem, fordi hun har lyst til at spole tilbage, grinede han. Skuespilleren er dog lykkelig for, at hans kone har et afslappet forhold til de ømtålelige scener.
- Det ville gøre det endnu sværere for mig, hvis jeg skulle føle dårlig samvittighed i forhold til hende, hver gang jeg skulle lave dem, sagde han til Alt for Damerne.
Og noget tyder på, at han virkelig elsker sin Christina og familielivet. Derfor takker han også ofte nej, hvis der kommer tilbud om arbejde i udlandet.
- Jeg synes, det er megahårdt at være væk hjemmefra uden Christina og Vigga. Jeg har det bare bedst med, at de er tæt på mig i hverdagen. Derfor har jeg heller ikke ambitioner om store roller i udenlandske film, som mange af mine kollegaer har, sagde Anders W. Berthelsen til Billed-Bladet.