Viralt23. oktober 2022

Blev kendt som barn i “Ellen DeGeneres Show”: Nu venter Sophia Grace barn som 19-årig

19-årige Sophia Grace Brownlee blev kendt som et rappende barn i tylskørt, men det skal snart skiftes ud med sutteflasker og bleer, når hun bliver mor
Mere end 30 gange besøgte Sophia Grace (th) Ellen Degeneres' program. Og nu er der nyt fra børnerapperen. 
Mere end 30 gange besøgte Sophia Grace (th) Ellen Degeneres' program. Og nu er der nyt fra børnerapperen.
 Foto: JOHN SHEARER/INVISION/AP

Hun blev verdenskendt som et internetfænomen, da hun som niårig sammen med sin kusine rappede i tylskørter og kroner til Nicki Minajs sang “Super bass”, og flere har været interesseret i, hvad der skete med den karismatiske pige, efter hun viste sine talenter frem for hele verden i talkshowet.

For to år siden skrev SE og HØR om den lille brunette, og nu er der igen nyt. For den engelske teenagere har annonceret på sin YouTube-kanal, at hun er gravid og skal være mor om fire måneder.

Hun fortæller sine følgere, at alt går godt, selv om hun var en del syg i starten af graviditeten, men at hun selv var chokeret, da hun så det positive svar på graviditetstesten.

– Jeg har vænnet mig til det nu, og jeg er superglad for det. Jeg kan slet ikke vente til at dele min rejse med jer alle, fortæller hun blandt andet på sin YouTube.

Sophia og hendes kusine gik viralt tilbage i 2011 sammen med sin tre år yngre kusine Rosie, da de blev filmet, mens de sang til Nicki Minjas “Super Bass”. Videoen er blevet set over 55 millioner gange, og pigerne har været tilbage i Ellen DeGeneres talkshow mere end 30 gange de sidste 10 år, inden programmet lukkede i maj.

Gense det ikoniske cover i vedioen nedenunder:

Sponsoreret indhold