Derfor er du – og millioner af andre – vågen klokken 03.29
Vågnede du også op i nat omkring klokken 03.29?
Ja, så er der altså en god grund – hvert fald hvis du er kvinde og har ramt den famøse overgangsalder.
For ifølge en undersøgelse oplever tre ud af fire, at søvnløshed er én af bivirkningerne ved deres overgangsalder.
Og ifølge undersøgelsen er præcis klokken 03.29 altså det mest almindelige tidspunkt for de ramte kvinder at vågne op på.
Det skriver Mirror.
Der er dog en ganske naturlig forklaring på søvnløsheden. Ved overgangsalderen ændres hormonerne i kroppen, hvilket betyder et fald i produktionen af melatonin.
Den regulerer døgnrytmen og sørger for en god, dyb nattesøvn. Og når der er mindre af den, er der også mindre søvn – eller hvert fald ofte dårligere søvn.
Ifølge undersøgelsen, som blev offentliggjort i forbindelse med den såkaldte World Menopause Day den 18. oktober, siger 69 procent af kvinderne, at de oplever, at søvnløsheden har en negative effekt på deres velbefindende.
Også mænd!
Mænd i alderen 40 til 50 år kan opleve en tilstand, der på mange måder minder om kvinders menopause (også kendt som overgangsalderen). Denne kaldes hos mænd andropause.
Ulig hos kvinder er der ikke hos mænd et klart tegn – som ophør af menstruation – til at markere denne overgangperiode. For begge køn gælder imidlertid, at der sker et fald i hormon-niveauet, hvilket altså kan resultere i søvnproblemer.
Alligevel er der rigtig mange af kvinderne, der gør noget ganske forkert, når de vågner midt om natten: De hiver således frem i telefonen og ligger og kigger på den.
Og det er rigtig dumt, fortæller forskerne bag undersøgelsen:
– Det er bekymrende, at mange kvinder tyer til skærme, for så er der risiko for, at de overstimulerer hjernen og dermed gør det endnu sværere at sove, siger Dr. Clare Spencer ifølge Mirror.
Hun anbefaler i stedet, at man indfører gode søvnrutiner og benytter sig af afslapningsteknikker, når søvnløsheden banker på.