Efter 25 år: Mor fik mirakelbaby
Det er for det meste altid en glædelig nyhed, når nyt liv bringes til verden.
Men for 53-årige Helen Dalgish var det ikke kun glædens dag, da hun kunne byde sin lille datter Daisy velkommen.
Det var også et sandt mirakel.
For efter hele 25 år i fertilitetsbehandling og utallige forsøg på at blive gravid lykkedes det endelig den skottiske kvinde at blive mor.
Det skriver Daily Mail.
Helen Dalgish var 28 år, da hun og hendes mand først forsøgte at få et barn. Men det skulle vise sig at være sværere end som så.
Gennem fertilitetsbehandlingen var Helen Dalgish gennem 21 runder behandling, som hun endte med at betale næsten 900.000 kroner for.
Men til sidst lykkedes det den ovenudlykkelige mor.
- Da vi kom hjem, brød jeg ud i gråd. Det føltes som 25 år med sorg forsøgte at flygte, fortæller den nybagte mor om sin datters fødsel.
- Hun virker som den mest rolige, tilbagelænede og glade baby. Det er næsten som om, jeg har ventet så længe, og nu bliver jeg forkælet.
Herhjemme har fertilitetslæger råbt om infertilitet, og endda opfordret folk til at få børn tidligere.
Også flere danske kendisser har fortalt åben om, hvordan de har kæmpet med fertilitetten, heriblandt "Vild med dans"-værten Christiane Schamburg-Müller, som måtte kæmpe hårdt for at blive mor, og tv-værten Christian Degn var bare for, at han aldrig ville blive far.