Endelig skete det: Verdens højeste kvinde har været ude og flyve

Tilbage i september skete det noget ganske særligt for tyrkiskfødte Rumeysa Gelgi: Her fløj hun for første gang i hele sit liv.
Indtil da havde det været umuligt at flyve for den 25-årige kvinde – hun var nemlig alt, alt, alt for høj.
Med sine 215 centimeter er Rumeysa Gelgi verdens højeste kvinde, og det har altså givet hende udfordringer, når det kom til transport.
Men tilbage i september sørgede Turkish Airline for at modificere et af flyselskabets fly, så den 25-årige kvinde kunne flyve fra Istanbul til San Fransisco.
Helt præcist havde det tyrkiske selskab fjernet seks sæder i flyet og erstattet dem med en båre, så Rumeysa Gelgi havde mulighed for at ligge ned under den timelange rejse.
Den 25-årige kvinde, der har studeret webdesign via Harvard University, besøgte San Fransisco i forbindelse med Guinness Rekordbog. Her er hun desuden indehaver af titlen som verdens højeste kvinde.