Viralt10. september 2022

Fars sorg: Min datter ville stadig være i live, hvis jeg havde læst hendes SIDSTE besked

En knust far fortæller, at hans datter formentlig stadig ville være i live, hvis han havde læst hendes sidste besked
Lily Van De Putte blev bare 14 år.
Lily Van De Putte blev bare 14 år.
 Foto: Privat

En bilulykke kostede tirsdag fem teenagere livet i Sydney, Australien.

Nu fortæller faderen til en af de dræbte, at hans datter formentlig stadig ville være i live, hvis han havde læst hendes sidste besked.

Den knuste far fortæller ifølge The Sun, at hans 14-årige datter Lily Van De Putte i en sms havde spurgt: “Far, kan jeg gå ud i aften?”.

Desværre nåede faderen, John, ikke at læse beskeden, før hans datter lå død i bilen. Havde han nået at læse den, havde hun måske stadig være i live.

John mistede sin 14-årige datter Lily i en forfærdelig ulykke tirsdag. 
John mistede sin 14-årige datter Lily i en forfærdelig ulykke tirsdag.
 Foto: Privat

– Mit svar til hende havde været et rungende nej, det var en skoleaften, men jeg nåede aldrig at se beskeden, fortæller den knuste far ifølge The Sun.

Ulykken skete, da bilen med de unge teenagere i høj fart smadrede ind i et træ.

Den eneste, der overlevede ulykken, var bilens chauffør. Han blev dagen efter ulykken anholdt af politiet og sigtet for fem tilfælde af uagtsomt manddrab.

Foruden Lily Van De Putte døde Antonio Desisto, Summer Williams, Tyrese Bechard og Gabriella McLennan i ulykken.

Alle var mellem 14 og 16 år og studerende på Picton High School.

Sponsoreret indhold