Viralt5. september 2023

Fly måtte vende om: Diarré i midtergangen

En virkelig ærgerlig og uheldig situation udviklede sig på et fly, der fredag fløj fra Atlanta, USA til Barcelona i Spanien
Et fly fra Delta Airlines endte i en lortesituation – bogstaveligt talt. 
Et fly fra Delta Airlines endte i en lortesituation – bogstaveligt talt.
 Foto: Daniel Slim/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Pludselig røg i fly: Måtte nødlande i dansk lufthavn

En transatlantisk rejse fik en brat ende for en række rejsende ombord på et fly fra Delta Airlines, da en passager var årsag til, hvad piloten kalder for "en biologisk risiko".

To timer inde i den lange flyvetur måtte Delta Airlines Airbus A350 foretage en U-vending, da en passager fik diarré "hele vejen ned gennem flyet". Det skriver BBC.

På det sociale medie X (tidligere Twitter, red.) er lydoptagelser fra cockpittet offentliggjort, og her fortæller piloten om den "brune alarm":

– Der er en biologisk risiko, fortæller han til kontroltårnet.

– Vi har en passager, som har haft diarré hele vejen ned gennem flyet, så de vil have, vi vender tilbage til Atlanta, tilføjer han.

Flyselskabet Delta betegner over for Insider hændelsen som "et medicinsk anliggende" og oplyser til mediet, af flyet blev grundigt rengjort, inden de rejsende atter kunne boarde flyet mod Barcelona. Flyet var otte timer forsinket, oplyses det yderligere.

Sponsoreret indhold